75 / 111
71
og Tro, Opgivelse af vort eget og hjertelig T ilegnelse a f Guds
Barneliv til os i Jesus Kristus. Om dette Liv i Daabens Pagt, i
Mundens og Hjertets Bekendelse af Gudsordet her har ingen
vidnet stærkere og inderligere end han, til hvis Minde vi bygger
denne Kirke. Ja, maatte det ske mere og mere med os, maatte
det ogsaa ske med den Menighed, som skal samles paa dette
Sted, at vi ikke samles om Menneskeord og Menneskeværk, men
alene om Guds Kærlighed i Jesus Kristus i hans Naades Ord til
os, saa vi maa opleve, som vi synger:
„Ene det paa Jorden ved
Jesus og hans Menighed,
Verden tænker, det er Tant,
Hjertet føler, det er sandt,
At til Støv er dalet ned
Livet i Guds Kærlighed.“
I
,.Grundtvigs Hus“
samledes samme Dags Aften saa mange,
som den store Sal kunde rumme, til en festlig Sammenkomst. Dr.
phil.
Marius Kristensen
havde til Festen skrevet følgende Sang:
Hist i Stevns, hvor Østersøens Vande
stormer ind gennem Øresund,
der en Kirke løfter kækt sin Pande
paa sin Klints faste Klippegrund;
og dog lyder Sagnet: endnu kun den staar
ved at flytte ind et Hanefjed hvert Aar,
og til sidst vil den styrte ned,
Trygheden vindes ej ved Hanefjed.