76 / 111
72
Nu paa Bispebjerg en Kirke rejses,
højt mod Sky løfter den sit Tag;
end er langt, til sidste Krans kan hejses,
til den staar færdig bygt en Dag.
Dog i Haab og Tro blev Grunden til den lagt,
og som Taarnet nu er lykkeligt fuldbragt,
til sin Tid, fuldt og
fast vi tror,
Kirken vil hæve sig
med Skib ogKor.
Da nu viet Taarnet staar paa Bakken,
hvor engang Kirken skal staa hel,
til de mange Tusinder gaar Takken,
som skød til, hver sin lille Del;
Tak til alle dem, som bygged med derpaa,
Mester, Svend og Dreng, de store med de smaa,
først og sidst: Tak til Himlens Gud,
ham, som skal fylde det med Julebud.
Taarnet her, som alle Taarne falder
ned i Grus, det er, hvad vi ved;
men den Herres Støtte vi paakalder,
som formaar mer end Hanefjed,
beder ham vor Gud og Fader naadefuld:
lad det uden Daad ej synke ned i Muld!
byg med os! da staar Huset trygt,
da er det bedre end paa Klippe bygt.
Lad din Aand, skønt her paa Jord en fremmed,
dvæle her, fylde Sang og Ord,
da vil Kirken blive kær som Hjemmet,
hvor du selv dækker rigt dit Bord.
Tag de smaa i Favn, som bæres til din Daab!
Styrk de svage Sind, og giv de trætte Haab!
Ved din Tugt lær os ret at tro!
Byg fra det lave til din Himmel Bro!