77 / 111
73
Biskop
Fonnesbech-Wulff
og Præsterne
Axel Rosendal
og
Lund-Sérensen
talte, foruden mange andre, hvoriblandt Arkitekt
Klint. Han gav en Fremstilling af, hvorledes Grundtvigskirken
var blevet til i hans Kunstnerfantasi.
Han kunde have gentaget, hvad han ved en tidligere Lejlig
hed har meddelt: Maaske havde det været bedre, om dette
Arbejde var kommet
til Udførelse lidt
før; men Grundtvigs
kirken er bleven bedre med Aarene, sikrere i Udformningen.
Arkitekturen, sagde han, er en Gammelmands Kunst. Og Gam
melmandskunsten har faaet den fineste Anerkendelse, Kunst
akademiet kan give — C. F. Hansens Medaille.
Det vidste alle, og i Dagens Anledning havde Kongen dertil
givet Klint Fortjenstmedaillen i Guld. — Endnu følgende Sang,
digtet i Dagens Anledning af Pastor
Even M arstrand,
blev sunget
inden Festen sluttede:
Mel.: Tør end nogen ihukomme.
Højt det løfter sig mod Himlen,
hævet over Huses Flok,
højt og frit blandt Folkevrimlen
Skjalden staar, en Grundfjældshlok,
„Graven kastes, Vuggen gynger“ .
Slægter ældes, fødes nv.
Taarn og Skjald ej Tiden tynger,
højt de knejse skal mod Sky.
Bredt os Taarnet byder Bringen,
Orgelværk for havfrisk Blæst,
bredt og vidt han spændte Vingen:
Gransker, Tingmand, Skjald og Præst.
Ej med Faamands Nyden nøjet
aaben slog han Folkets Port
for alt dansk og ønsked Øjet
„vaagent for alt skønt og stort“ .