GrundtvigsMindekirke

Paa et Komitémøde den 12. April 1928 forelaa Meddelelse

fra Staten om

fortsat

Støtte til Opførelse.

Byggeriet gik nu sin rolige Gang, Kryptens Mure blev færdige,

og Kirkeskibet med en Sokkel a f Granit skænket a f bornholmske

Borgere voksede fra Dag til Dag, da meldtes det i Slutningen af

1930 , at Arkitekt Klint var bleven indlagt paa Hospitalet, og

den 1. December døde Kirkens Bygmester 7772 Aar gammel. —

Indvielsesdagen havde

N. V. Dorph

i „Berlingske Tidende“

skrevet:

„Kære P. V. Jensen-Klint.

Dagen er Deres med Rette!

Vi staar ved det første Stands paa Vejen mod det endelige

Maal i den færdige Grundtvigs Kirke — og kan se os tilbage —

Ja, Kirken ligger der jo allerede — om end kun Taarnkirken.

— Det maa være Dem en bitter-sød Glæde — men dog en Glæde

at se dette Bygværk, vistnok det mest afgørende Stykke af den

hele Kirke, omgiven a f sin By (der ogsaa er Deres By) — ind

viet til Brug for sin Menighed og rejsende sin skønne Murmasse

som et Vartegn over den ganske Egn — Ja, der ligger den —

saa prud og grand — og varsler om den Borg, som engang skal

rejse sig . . . .

Kære Jensen-Klint, jeg er bedrøvet over ikke idag at kunne

trykke Deres Haand og ønske Dem til Lykke. Men i Tankerne

v il jeg mindes de mange trælsomme Aar (der dog var saa fulde

a f G læde), da Indsamlingsarbejdet gik sin Gang, og Sten paa

Sten blev lagt til den Kirke, der nu engang havde vort Hjerte,

og som synes os paa saa mærkelig Maade at levendegøre netop

den grundtvigske Salmetone, dens Orgelbrus og kærnedanske

Fynd. Deres Værk er ikke blot Stenenes Kød og Blod, men ogsaa

Aandens levende Vidnesbyrd.