85 / 111
81
a f Grundtvigskirken, adresserede det til hende og skrev saa kun
derpaa disse ældgamle, rige og dybe Ord:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit Ansigt lyse over dig og være dig naadig!
Herren ldfte sit Aasyn paa dig og give dig sin Fred! —
Ja, lad saa disse Velsignelsens Ord være hans sidste Hilsen til
os a lle .“
Efter Præstens Tale spillede Thorvald Nielsen-Kvartetten
samt Aage Oxenvad: Mozarts Klarinetkvintet.
Den store Forsamling sang derpaa Grundtvigs Salme, hvori
det tredie Vers lyder saaledes:
„Halvfjerdsindstyve er Støvets Aar,
de stolteste Strid og Møje;
om firsindstyve en Kæmpe naar,
des mere han har at døje.“
Saa talte Professor
Vilhelm Andersen:
„Nu har vor gamle Ven og gode Mester naaet den sancta
simplicitas, den hellige Enfold, som han higede efter. Som Thor-
valdsen har sin Grav i sit Museums Gaard, staar her hans Kiste
en kort Tid, før den overgives til Ilden, under det høje Tag,
han selv har bygget. I Lys af denne Tanke og som en af dem,
der fra første Færd har været Tillidsmænd for denne Kirke over
for det Folk, for hvem og af hvem den bygges, fæster jeg her
de store Træk af Stedet, vi staar paa, og Huset, vi er i, sammen
med Indtrykket af Manden, for hvis Skyld vi er samlet.
Stedet er valgt efter hans Hjerte. I Øst og Syd ligger Køben
havn, som ikke blot er den største danske Stad, men den eneste
hel-danske By, hvori Folk fra alle Dele af det gamle danske
Rige har faaet hjemme. København er Danmark. Men her be-
Grundtvigs Mindekirke
6