148 / 170
lingeskolen og i Legat-Udvalgene. Hjertelig Tak for hver Gang
du var med til at skabe Glæde og Fest; ligeledes hjertelig Tak
fra Standen og Faget, hvis Pryd du var. Tak fra Gamle, Tak
fra Unge, Tak fra os alle.
I Taknemmelighed og Ærbødighed udtaler vi;
Æ re være dit Minde.
I samme Nummer af Bladet fandtes nedenstaaende Nekrolog:
Restauratørstandens Nestor er død . . . Standen sørger . . .
af sin inderste Overbevisning føler enhver Hotel- og Restaura
tionsmand med de Efterladte.
En mærkelig M a n d
og en virkelig Mand er død. En
mærkelig Mand, fordi han skjulte og gemte alt, han handlede
k u n
en virkelig Mand, fordi han ikke kendte Svig. »Har
jeg sagt det, maa jeg bøde for det«, sagde han. Karakteristisk
for
Carl Neiiendam
var hans Ordsprog: »Hvor skal man være
lykkelig, og hvor skal man være taknem lig«; han var taknem
lig, ikke saa meget for sin egen Lykke, men for Lykken ved at
kunne hjælpe andre og hjælpe i Stilhed, saa ingen fik det at
vide; mange H jem sørger ved Tanken om det gode,
Carl Neiien
dam
gjorde for dem ved Juletid.
Han maa have følt Døden nærme sig, alt var tilrettelagt;
hvor jeg har hjulpet, maa du afløse mig, havde han sagt til sin
Svigersøn, Direktør
Poschmann
, det bliver en smuk Arv at løfte.
Ingen maatte vide, at han h j a l p
100 eller 1000 Kr. —
der hørte intet Navn til.
Inden for Standen var
Neiiendam
højt anset. Han var Æ resfor-
mand for Hotelvært- og Restauratørforeningen, hvis Kasserer han
havde været gennem 25 Aar, og hvis store Indsats Foreningen i Dag
skylder sin Formue, og trods det, at han i de senere Aar havde
trukket sig tilbage for at nyde sit Otium paa sin smukke Villa »Mea«
i Charlottenlund, kaldte man stadig paa ham ved Udstilllinger, Be
dømmelser o. 1., og hans Dom betragtedes altid som Lov.
Neiiendam
blev 72 Aar gamm el..Hans Fader var Melhandler her
i Byen. Det bestemtes, at han skulde være Kok, og han fik sin Ud
dannelse hos
Vincent
og i det kgl. Køkken.
145