ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

86 / 135

i Valby, hvor bydelsforsøget har været den direkte anledning til, at daginstitutionsbe­
styrelserne har etableret i området har etableret et netværk.
Som et generelt negativt træk ved den første periode med bydelsstyre fremhæves det
af institutionerne - på tværs af både bydele og sektorer - at den administrative og til
dels faglige servicering af institutionsniveauet har været faldende. På den administra­
tive side knytter det gennemgående kritikpunkt sig til udmeldingerne omkring budget
og budgetopfølgning, hvor flere institutioner har manglet en konkret budgetramme og
løbende budgetrapporter som styringsgrundlag for den daglige drift. En plejehjemsle­
der havde denne kommentar:
Folkene i bydelen er nye, og de spilder deres tid med bureaukrati. De følger budgettet
meget tæt og beder om tal på det ene og det andet, i stedet for løbende at give be­
sked om vedligeholdelseskontoen og barselspuljen.
I forhold til den faglige støtte og vejledning har flere institutioner herudover - og især
på skoleområdet - efterlyst faglig ekspertise og viden i bydelenes forvaltningssystem.
Denne sparring vedrører både den generelle skolepolitiske dialog og den mere speci­
fikke viden og vejledning.
Fra bydelenes side forsøges det i vid udstækning at sende “aben” videre til bureau­
kratiet i Københavns kommunen og det økonomiske forarbejde for forsøget, samt til
det forhold, at de faglige konsulenter ikke er udlagt til bydelene.
Til det negative hører endelig en større arbejdsbyrde. Hvad der førhen blev klaret for­
valtningsmæssigt skal nu klares af institutionen. Endvidere nævnes som en negativ
oplevelse, som tidligere nævnt, en følelse af isolation. Den politiske nærkontakt angi­
ves samtidig at føre til flere skriverier, forklaringer og dermed mere bureaukrati.
Som et særligt aspekt omkring relationen til institutionerne står brugerbestyrelsernes
placering i bydelsforsøget. Hvordan har die brugervalgte oplevet bydelsforsøget og
hvilken rolle har de spillet indtil nu?
På plussiden anføres det her, at institutionsbestyrelserne qua nærheden til de politi­
ske beslutninger har fået oplevelsen af en større reel kompetence og indflydelse, der
aflejrer sig i et større forældreengagement. På minussiden er der givet enkelte ek­
sempler på situationer, hvor bydelsrådet til stor fortrydelse for navnlig forældrene har
ændret eller omstødt beslutninger truffet i en institutionsbestyrelse.
80 Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune