85 / 135
Som noget positivt angiver flere institutioner endvidere en betydelig fordel ved den
hurtigere og nemmere kontakt til det besluttende plan. Eller udtrykt mere direkte er det
først nu, at man oplever en direkte politisk og individuel (institutionsrelateret) interesse
for, hvad der foregår lokalt/institutionsmæssigt. Mange institutioner oplever som noget
nyt en direkte/konkret politisk interesse for deres virksomhed.
Den overvejende positive holdning til den nye styringsrelation slår stærkest igennem
blandt skolelederne, der oplever en tættere kontakt og færre administrative blokerin
ger end tidligere. Men også daginstitutionslederne og plejehjemslederne ser perspek
tiver i forsøget.
Institutionerne beskriver dog samtidig forsøget som en voldsom omvæltning af de
daglige rutiner og relationer. Fra tiden “under” Københavns kommune har institutio
nernes styring været kendetegnet af:
• økonomisk detailstyring baseret på effektive og veletablerede administrative rutiner
• udbygget faglig support og konsulentvirksomhed
• svag ledelsesrelation
• selvforvaltning og store frihedsgrader
• stor afstand til det politiske system
Rammerne for bydelsforsøget afviger på flere punkter fra denne beskrivelse.
Fra institutionslederne er det videre blevet fremhævet, at de har oplevet et markant
skifte i lederrollen. Fra at være administratorer og professionelle pædagoger - til at
skulle tænke som embedsmænd m/k i et politisk system. En skoleleder udtrykte det
på denne måde:
"Jeg har fået en ny rolle, som jeg stadigvæk øver mig i. Tidligere kunne jeg nøjes med
at give høringssvar, nu skal jeg til at tage ansvar.
/
Et flertal af institutionslederne oplever dette skifte som udfordrende, men angsten for
politisk indblanding og detailstyring synes at være gennemgående.
Endelig er det af enkelte institutionsledere nævnt, at bydelsforsøget har medvirket til
at opbygge et tættere samarbejde imellem institutionerne i området. Det gælder f.eks.
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune
79