379 / 440
3 72
dringerne eller taber Modet og opgiver Evret overfor Vanskelig
hederne og Skuffelserne, fordi den ved, at han, som sejrede over
Synd og Død, endnu er den samme, den der holder sine Løf
ter og har sagt, at han vil være med sin Menighed i dette Ar
bejde alle Dage.
Det maa være en Kærlighed, som ikke er bange for at se
Sandheden og Virkeligheden under Øjne, og som er villig til at
bringe Ofre baade af personligt Arbejde og af Penge, for at Guds
Gerning kan blive udført.
Hver enkelt
indenfor Guds Menighed
maa
blive sig Ansvaret bevidst
og føle det personligt, at
alle
maa være med, hver efter sin Evne, som Gud giver Lykke og
viser Vej. Og her staar vi endnu langt tilbage. Men det er
ogsaa nødvendigt at anvende de Midler, der er for Haanden,
paa bedste Maade, at
handle klogt og indrette sig praktisk,
at
intet uden Grund skal gaa til Spilde, hverken af Kræfter eller
Midler.
Den
første og vigtigste Betingelse
i den udvortes Ordning,
for at Kirkens Arbejde skal kunne lykkes, er da en
forsvarlig
Sognedeling.
Kirkefondets gamle Program: een Kirke med to
Præster, som deler Arbejdsmarken imellem sig, for hver Ti
tusind Mennesker, er det mindste, der kan sættes som Maal.
Egentlig burde det jo være endnu færre Mennesker, der tildel
tes hver af Præsterne. Det var jo ogsaa ved et Kompromis, at
vi naaede til dette Program. Men at vinde frem derudover maa
blive Fremtidens Opgave.
Foreløbigt gælder det nu om, saa
vidt muligt, at naa til Virkeliggørelsen af
dette
Program, hvil
ket endnu langtfra er sket. Maalet maa stadig holdes for Øje,
og der kræves en vedholdende Agtpaagivenhed fra Kirkens Side,
om ikke Udviklingen skal løbe fra os.
Men dernæst maa der arbejdes paa, hvor disse dog nogen
lunde forsvarlige Rammer er bragt til Veje, at
udnytte alle Mu
ligheder og tage alle Kræfter i Brug.
Indenfor det enkelte Sogn
og dets Distrikter maa
Arbejdet ordnes og fordeles
saaledes, at
de Kræfter og Midler, som er forhaanden, kan udnyttes saa godt
som muligt. Endnu lider vi i altfor høj Grad under
Mangel paa
planmæssig Samvirken.
Paa adskillige Omraader spredes og
splittes Kræfterne, det samme Arbejde tages op af forskellige,
af hinanden uafhængige Kredse, og store Omraader kommer til
at ligge helt brak, fordi en styrende og ordnende Ledelse med
Overblik og Myndighed savnes.
Det vil sikkert være det Rette, som det da nu ogsaa mer
og mer fra alle Sider anerkendes, at saa
meget som muligt af
alt kirkeligt og missionerende Arbejde ordnes og optages sogne
vis.
De forskellige Forsøg, der er gjort paa en Virksomhed
blandt særlige Klasser af Befolkningen efter deres Stilling og Er
hverv og med hele Byen som Arbejdsomraade, kan næppe siges
at være slaaef rigtig an nogensinde. Maaske noget saadant
fremdeles vil have en delvis Berettigelse, men meget af det vilde