374 / 440
367
svarsfølelse, de sidste 25 Aar har vakt hos Lægfolket; det har
været min Lykke at have en Skare Lægfolk, som følte deres An
svar, omkring mig, og saadan har mange Præster haft det
De
frivillige Menighedsraad har været til stor Velsignelse ikke mindst
derved, at de har opdraget Lægfolket.
^
Men til at naa det store Maal at bære Kirkens Liv er der
langt igen for Menigheden. Naar vi tænkte paa Frikirken, har
det ofte været de økonomiske Vanskeligheder, der holdt os til
bage, men er de aandelige Forudsætninger i Orden, vil det øko
nomiske komme af sig selv. At arbejde med økonomiske Opga
ver tvinger Menighedens Medlemmer til at staa sammen i Kær
lighed, er en Menighed ydmyg, kan den bære de økonomiske
Byrder. Hvad vi mest trænger til i Øjeblikket, er en Opblom
string af Menighedssamfundene; vi maa af med det aandelige Løs
gængeri, som især findes i dannede Kredse.
Provst
Henry Us&ing
vilde blot gøre en Bemærkning om Mæn-
dene. De troende Mænd paa Landet arbejder, men det er de
dannede Mænd i København, der holder sig tilbage.
Pastor
N. Juhl.
Der er en Fare for at falde i Søvn, naar der
ingen Opgaver findes i en Menighed; har man derimod en Op
gave, da bliver Kærlighedslivet rigt og skønt. Til at begynde
med saa Menigheden mere paa de enkelte Sager, nu ser man
paa Helheden. Hedningemissionen er en saadan Helhedsopgave,
men ingenlunde den eneste. Adskillige Menigheder kunde f. Eks.
hjælpe fattige Søstermenigheder, hvilket da ogsaa er sket. Anden
Organisation af Menighederne end Kirkefondets var næppe nød
vendig.
Provst
Brandt
fra Væggerløse: Man kan ikke være Præst for
alle; naar en Præst forsøger derpaa, ender det med, at han bliver
Præst for ingen.
I København er Forholdene lykkelige i det
Stykke, idet Præsten særlig prøver paa at være noget for de tro
ende, og disse saa er Præst for de vantros store Mængde. Der
er ikke faa Steder i vort Land, hvor der sidder en lille Menig
hed, som er bedrøvet over, at Præsten staar udenfor deres Kreds.
Pastor
Im. Bang
fra Vivild hævdede, at Forkyndelsen ogsaa
har stor Betydning, den religiøse Længsel, som gaar gennem
Tiden, rummer en Fare for, at Prædikanterne skal slaa af paa
Forkyndelsens Alvor. Dernæst maa Menigheden oplæres i at
give; det er Pastor Hindhedes Fortjeneste, at han har søgt at lære
Menigheden paa Landet dette. Der er mange troende Mennesker,
som hellere vil have en Tand trukket ud end give en Tokrone til
Guds Riges Arbejde. Endelig maa vi være mere langsynet aan-
délig taget, saa at vi ikke overraskes af det nye, som kommer.
Pastor
Charles N ielsen:
Sjælepleje under folkekirkelige For
hold, selv naar de er bedst, vil kræve al deres Tid, som giver sig
af med den. De dannede maa flytte ud i Arbejderkvartererne. Vi
jubilerer, fordi vi har saa nogenlunde naaet Maalet: Sogne paa c.
10,000 Mennesker; men skal der øves virkelig Sjælepieje, maa