373 / 440
366
og de maa dygtiggøre os. I de sidste Aar er der begyndt at finde
en Uddannelse af Lægfolket Sted gennem Bibelskolen og forskel
lige Kursus for Søndagsskole- og Blaa Kors Arbejdere, men der
mangler her endnu meget. Her ligger Præstens største og alvor
ligste Opgave, og kan Præsterne ikke selv overkomme Opgaven,
maa der oprettes Skoler for Lægfolket. Lægfolkets Hjælp og Sam
arbejdet vil ikke mindst paakræves overfor de mange sørgelige For
hold, som i den senere Tid har udviklet sig i vort Land.
Pastor
A. Schack
fra Vonsild betegnede Langes Foredrag som
paa engang radikalt og konservativt; han udtrykte sin Glæde over,
at Borgerrepræsentationen i sin Tid forkastede Forslaget om de
8
nye Kirker; selv om man havde faaet disse nye Kirker, havde
de kun været en Nødhjælp, som ingen virkelig Kirkenød havde
afhjulpet. Menigheden kan ved Herrens Kraft bære Kirkens Liv,
det er vi begyndt at forstaa herhjemme, men i Amerika har de
forstaaet det bedre. Naar Staten har givet sig af med Hedninge
eller Indre Mission, er det aldrig lykkedes for dem. Men der er et
Spørgsmaal, vore Menigheder endnu staar delvis fremmet overfor,
nemlig Præsteuddannelsen, som jo helt er i Statens Haand. Her
er en Opgave for Lægmandsbevægelsen. Lægfolket skal sætte
et Præsteideal op; ikke at tro, at Præsteidealet kan løftes, er
ukristeligt. Vi kræver af vore Hedninge- og Indre Missionærer,
at det skal være troende Mænd, og det samme maa vi selvfølge
lig kræve af vore Præster; derfor var det galt, som en Mand en
gang sagde til mig, da de fik en ikke-troende Præst til Sognet:
vi kan jo ikke alle have troende Præster; Guds Mening er sik
kert, at der skal være lutter troende Præster i Danmark. Lad
os ikke, nu da Præstenøden truer os, sænke Idealet, for det vil
kun medføre færre og daarligere Præster, medens omvendt, hvis
Lægfolket sætter Præsteidealet højt, vil der skabes mange og
dygtige Præster.
Provst
Henry Ussing:
Spørgsmaalet i Dag er ikke et økono
misk alene, men ogsaa et aandeligt. Menigheden lærer aldrig at
bære de økonomiske Byrder, hvis den ikke har sørget først for
sit aandelige Liv. Netop fordi Kirkesagen satte det aandelige Liv
som Nr.
1
, fulgte det økonomiske efter af sig selv.
Naar Lange hævdede, at Folkekirken var ødselt organiseret,
saa vilde han dog sige, at Folkekirken var forfærdelig sparsomme
lig paa mange Steder; den gav en Præst til et Sogn, men en
Præst kan ikke alt, derfor maatte han ofte lade meget Missions
arbejde ligge. Han troede, at Lange havde Ret i sin Paastand
om, at Staten erterhaanden vilde Itegge alle Omkostningerne ved
Missionsarbejdet over paa Frivilligheden, det gjaldt da om, at
Menigheden ikke lod sig skræmme af de store pekuniære Byrder,
men tog Opgaverne op alligevel; vil Menigheden ikke bære det
aandelige Liv frem, da dør det. L. Y. M. vilde han give det gode
Raad ogsaa at tage Indre Missions Arbejde op herhjemme.
Pastor C.
J. Holt:
Vi maa være taknemmelige for den An-