376 / 440
369
dene i Aarhus og Odense osv. i meget er de samme — er selv
følgelig den samme som allevegne ellers, at bringe Guds Rige
nær til Mennesker og søge at føre dem ind deri, at forkynde det
gamle Budskab om Synd og Naade, om Frelsen i vor Herre Je
sus Kristus, saaledes, at Mennesker vil høre det og tage imod
det og samles til hans Menighed.
Og Kirkens
særlige
Opgave i Byerne bliver da den at afpasse
sin Virksomhed efter de Forhold, som her hersker i Modsætning
til de smaa Byer og Landet.
Nu er det, saa vidt jeg skønner, saaledes, at
den kirkelige
Stilling i Almindelighed
ikke er saa forskellig i København og
paa Landet som for et Par Aartier siden.
Forholdene i København
er
bedre
end den Gang, vel ikke
uden en vis Forbindelse med den Virksomhed, der her samler os,
selv om ogsaa andre Omstændigheder har medvirket dertil. Uvil-
lien mod Kirken har utvivlsomt tabt sig meget, og den har gen
vundet noget af den Agtelse, den fordum nød godt af, men stod
i Begreb med at miste i Slutningen af forrige Aarhundrede. Der
er mere Forstaaelse for Kirkens Gerning og mere Villighed til
at lukke Døren op for Kirkens Sendebud, mere rent menneske
lig Imødekommenhed og Venlighed overfor disse.
Og samtidig er
Stillingen paa Landet
i det hele bleven
rin
gere.
Den nedadgaaende Bølge fra Hovedstaden er skyllet ud
over Landet og gør sin Virkning gældende. Og alt det, som
drager Mennesker bort fra Kirken, de daarlige Forlystelser, Be
værtningslivet, den almindelige Uro og Lyst til at flyve og fare
omkring, saa snart Arbejdet er endt, er omtrent lige saa udtalt
paa Landet som i Byen. Cyklerne har en hel Del ondt paa deres
Samvittighed i saa Henseende, selv om de ogsaa letter Adgangen
til Gudstjenester og Møder for dem, som vil benytte dem dertil.
Men selv om der nu altsaa i Aarenes Løb har fundet en Ud
jævning af Forskellene Sted, er det jo dog fremdeles saaledes,
at
Vanskelighederne
og alle de uheldige Indflydelser
fortrinsvis
og i forøget Grad gør sig gældende i Hovedstaden.
Denne gaar
i Spidsen baade i Retning af ondt og godt. Hovedslaget staar
endnu som i Paulus’ Dage i de store Byer. Og vil Kirken gøre
sig Haab om at vinde det, maa den indrette sig derefter. I den
Henseende er der ingen Forandring nu fra den Gang, da Arbej
det paa Københavns Kirkesag tog sin Begyndelse for 25 Aar
siden.
Det som vel altid og allevegne er
den største Hindring
for
Kirkens Arbejde, er
Ligegyldigheden, Verdsligheden
og Lysten til
at tjene Penge og nyde Livet. Og det er sikkert ogsaa mest ud
talt og møder os i sine grelleste Former i Hovedstaden.
Ogsaa de
daarlige Forlystelser,
den
daarlige Litteratur
og den
daarlige
Presse,
som tilsmudser med deres daglige Dryp, virker
udhulende, og arbejder systematisk paa at nedbryde alt, hvad der
kan tjene til at vække Alvor og højne Folkets som den enkeltes