387 / 440
380
melse skyldes vel ikke direkte det københavnske Kirkefond; men
man kan rolig sige, at den aldrig var kommen, hvis ikke hele
Kirkesagsbevægelsen var gaaet i Forvejen. Der har længe i Kø
benhavn været spejdet efter en aandelig Vækkelse. En saadan
er i særegen Forstand en Guds Naadegave; her gælder det frem
for nogen Steds, at Mennesker kan slet intet tage af sig selv.
Men skal en saadan
aandelig
Vækkelse bringe den af Herren til
tænkte Velsignelse og ikke delvis lobe ud i Sandet, saa er det af
højeste Vigtighed, at Menigheden har den nødvendige Bevægelses
frihed, saa at den kan lede de aandelige Strømninger og bl. a. an
bringe de aandelige Vejledere, Præster og Lægfolk, netop paa de
rette Pladser, dette kan kun naas ad de frikirkelige Veje.
Vi har Grund til at tro, at den københavnske Kirkesag vil
bevare disse tre aandelige Hovedtræk. — at den fremdeles vil
arbejde som en Lægmandsbevægelse, som en folkekirkelig Bevæ
gelse. og som en frikirkelig Bevægelse, og vi tør da haabe, det
lidt efter lidt vil vise sig, at den endnu har det bedste tilbage.*)
Derefter fik Pastor
Juhl
Ordet for følgende Emne:
Selv
stændige, aktive Menigheder.
Naar vi sammenligner de Kirker, der er bygget her i Køben
havn i de senere Aar, med dem fra tidligere Tid, saa vil vi ikke
være længe om at opdage, at der er en paafaldende Forskel. Der
er noget, som alle de nyere Kirker har, men som alle de gamle
mangler; det er
Menighedslokaler.
Det viser, at der i den sidste
Menneskealder er foregaaet en Udvikling indenfor Kirkelivet i
København, som har gjort det saa omtrent til en Nødvendighed,
at naar man bygger en Kirke, saa maa der ikke blot være Plads
til Menighedens festlige Liv om Søndagen, men ligesaa fuldt til
dens Hverdagsarbejde. Og den væsentligste Indsats i denne Ud
vikling har det københavnske Kirkefond givet.
Kirkesagen er ganske vist ofte bleven kaldt for Kirkebygge
riet og Kirkesagens ledende Mænd for Kirkebyggere. Det er
naturligvis ogsaa rigtigt, at Arbejdet for en stor Del har bestaaet
i at bygge Kirker; og det er heller ikke noget Arbejde, som skal
agtes ringe, tlhi det betyder noget for en By, at der ikke er for
langt mellem Kirketaarnene. Men enhver, der har fulgt Kirke
sagens Arbejde, ved jo alligevel, at Kirkebygningen saave’som
Sogneudskillelserne aldrig har været det egentlige Maal: det store
straalende Maal har været at faa Herrens Tempel bygget op af
levende Stene. Derfor har en væsentlig Del af Arbejdet fra
Ledelsens Side bestaaet i at finde og faa ansat de rette Præster,
det er vel ikke aitid lykkedes, og det er ikke altid gaaet glat; der
har været ført Kampe, ofte langvarige Kampe med Autoriteterne
for at sikre Kirkefondet Indflydelse paa, hvem der skulde være
*) Optaget efter „Kolding Avis“.