390 / 440
383
Glæde i at blive Kirkefondets Hjælpere overfor Menigheder, som
er fattige og vanskeligere stillet.
Og ikke blot Kirkefondets Hjælpere; men ogsaa
Indre Mis
sions.
Skal Indre Mission i København fremdeles kunne gøre sin
Gerning til Velsignelse for vor By, og det tror vi jo da, den
skal, saa maa Menighederne, lige saavel som de siger: Kirkesagen,
det er os, ogsaa kunne sige: Indre Mission, det er os. Vi maa se
ud over vore egne Sognegrænser, komme til at arbejde sammen
med hverandre for at faa Livet vakt i hele vor By. Jeg ser en
køn Baggrund for dette Arbejde i Kirkemaaneden, vi nu forbere
der os til i November. Maatte Gud lade den Begyndelse lykkes
til Frelse for mange Mennesker i vor By og til Dygtiggørelse og
Selvstændiggørelse af Menighederne.
Professor
Westergciard
talte om:
En aandelig Vækkelse.
Naar man tænker tilbage paa alle de Velgerninger, Gud har
vist os i de forløbne 25 Aar af Kirkesagens Historie, og saa ven
der Blikket ud i Fremtiden — ingen af os véd, hvor kort eller
hvor længe, han skal leve med i den — , saa er der et Spørgs-
maail, der atter og atter dukker op: Naar vil der komme et aande-
ligt Resultat af alt dette? Naar vil det vidunderlige ske, det, som
vi har længtes efter, og som man kan opleve i det smaa her og der
ude i Landsbyerne, dette at Mennesker i Hobetal begynder at spør
ge om deres Sjæls Frelse og vender sig til Gud. Man synes, det
varer saa længe, det er saa trangt at spejde ud i Mørket; bliver
det aldrig Dag?
Lad mig da sige dette: Hvad der er sket i disse første 25 Aar
af Kirkesagens Historie, det er kun en forberedende Gerning. Der
maatte kræves Tid, for at de enkelte Menigheder kunde fylkes
og uddannes, Alt det ydre maatte bringes saa vidt, at man kun
de imødese det Øjeblik, da Rammerne var i Orden. Gud, har
været god imod os, det har været Naade over Naade, bestandig
har han givet, hvad vi bad ham om. Og hvad han
liar
givet, det
er en Forjættelse om, hvad han
vil
give.
Vi kender alle
F o rtæ llin g e n
om Jesus og den værkbrudne:
„For at 1 skal vide, at Menneskens Søn har Magt til at forlade
Synder paa Jorden — siger han til den værkbrudne — jeg siger
dig: staa op og tag din Seng og gaa til dit Hus.« Det er det
vidunderlige ved Guds Naadegaver: Idet han hjælper os i vort
Arbejde, er det, som han med det samme vil tilsige os aandelige
Velgerninger.
Han har hjulpet os til at faa Kirkehusene rejst, han vil ogsaa
hjælpe os til, at det storeAandens Gennembrud kan blive til Virke
lighed.
Naar vil det da ske, dette store og vidunderlige? Lad mig
svare dette: Vi kan stole fuldt ud paa, at Gud vil indfri sine Løf
ter, og han forhaler ikke sine Forjættelser; men vi skal ikke ud
regne Dag og Time, men stille vente paa, at den Time kommer.
Jeg er fuldkommen vis paa, at der rundt omkring i den haarde.