395 / 440
388
Anordninger, som er paatvungne ovenfra af en ydre Autoritet,
men kun Love, som er saa at sige Nedfældninger af den offentlige
Mening. Menigheden skal ikke være Politi, som virker ved Tvang,
men den skal virke ved sin Tilstedeværelse. Den maa have Lov
til at leve sit Liv i Frihed og til at udvikle sig og virke uden at
hæmmes
;
og her vendes saa Fordringen mod os selv i den kristne
Menighed, at
vi maa gennemføre vort Liv i Efterfølgelse af Jesus
Kristus,
og derved appellerer vi til Menneskers Samvittighed.
Dertil skal ogsaa denne Fest hjælpe os, hvor vi er komne
sammen for ait hjælpe hinanden til og
opflamme hinanden til at
takke Gud
for hans Godhed. Vi fejrer ikke Kirkesagens Jubilæum
for at hædre Mennesker, og heller ikke for at lægge os til Hvile
paa en afsluttet Sag. Men for at opmuntre hinanden.
Det fortælles fra den sidste russisk-japanske Krig, at et Hær
korps var ved ait vige og gaa tilbage fra Stillingen. Da kom der
Bud fra Hovedkvarteret, at Sejr var vundet over det hele, og
det betrængte Hærkorps fik nyt Mod til at holde Stillingen. Det
var ikke Budskabet om Sejr, som umiddelbart hjalp over Vanske
lighederne, men det
gav Mod til at tage fat paany og hævde Stil
lingen.
Mangen Gang kan det være trangt i det enkelte Sogn og
i den enkelte lille Gerning; men naar vi hører, at Herren fører
sin Sag frem over det hele, da faar vi Mod til at tage fat paany.
Gud give denne Virkning af Jubilæumsfesterne i de køben
havnske Menigheder, at vi maa naa fremad mod Maalet: et krist-
net København. Lad os aldrig paa daarlig Vis være nøjsomme,
men huske paa, at vi tjener den rige Gud, som har alt det, som vi
savner, og han er rig nok for alle dem, der paakalder ham.*)
Tilsidst lyste Biskoppen Velsignelsen over Forsamlingen,
og man sang: »Mægtigste Kriste, Menighedens Herre!« un
der det sidste Vers:
F red u di K irk en v i a f dig begæ re,
F red udi Landlet du os og beskæ re,
F red udi H jertet du fo r al T in g give,
H os os du blive!
rejste Forsamlingen sig og sang det staaende.
Hermed afsluttedes Festlighederne ved det københavnske
Kirkefonds 25 Aars Jubilæum: En Tak til Kirkens Herre for
Fortiden, et frimodigt Blik ud mod Fremtiden, fordi vi véd,
at han, som ikke har svigtet en eneste Gang i de forløbne
25 Aar, ogsaa vil vise sig trofast i de kommende!
Gode og kærlige Telegrammer og Breve fik vi under Jubi
læet.
*) Optaget efter „Kr. Dagbi.“
INDHOLD : Referat af Jubilæumsfestlighederne 10.—14. Oktober 1915.
U dgivet af ,D et københavnske K irk efo n d “ . R edigeret a f Pastor
Chr. Seidelin.
Duplex-Trykkeriet. København.