86 / 114
Morgenstunden er min bedste T id ; op ad Dagen har
jeg det ikke saa godt i denne Varme. Jeg har ofte haft
Lyst til at skrive til Eder, men da mit Hoved ikke er
mere til at skrive Noget med, saa maa jeg være en for
nuftig gammel Kone og finde mig i det. Laura*) besørger
nu Hilsener fra mig til mine Venner, naar jeg aldeles
ikke kan
Jeg er snart ene mellem fremmede Men
nesker her paa Margrethe Vej. Meget kunde her være
godt; men
Klavererne,
de grusomme,
mishandlede
Kla
verer I Folk kalder Det, de plager Livet af os med, for
Musik!«
Den
6
te Juli
1887
»Jeg har for Øjeblikket mange
Bøger, som jeg haaber efterhaanden at faa læst. Mit
Hoved maa være nogenlunde, og min Tid maa ogsaa
tillade det; det Sidste undrer Dem maaske? Min Dag
flyver for mig, mine Børn ere borte, paa Sommerud
flugter, jeg maa engang imellem skrive til dem; mine
Blomster tage megen Tid, mine Venner sender mig
mange Blomster; men hvad der tager mest Tid, er
Tankerne.
Gud har givet mig stille rolige Aar i min Alderdom,
nan har givet mig en Søn at leve med, som jeg kan tale
med, og som forstaar mig; kjærlige Børn har jeg og fem
yndige Børnebørn — jeg har Meget at takke for. Et
blomstrende Lindetræ har jeg ikke; men jeg har en lille
Kirke ligeoverfor mine Sovekammervinduer; den ringer
saa rart landlig, og i de smaa Taarne bor der mange
Svaler;
Svaler
og
Lærker
holder jeg mest af. Den dej
lige Himmel med Sol, Maane og Stjærner løfter mig
x) Den
ene af hendes to Piger.
33
6*