31 / 111
øl på flaske kostede 8 skilling. Det
var efter møn tre fo rm en et par år
efter 16 øre. Snaps kostede 4 og 6
skilling efter størrelsen, et stykke
med rejer eller laks 6 skilling og en
hel flaske portvin, hvad de r efter
re fo rmen svarede til 3 krone r og
33 øre. Det var altså ingen lunde et
billigt sted. End nu mange år efter
kunne man i de billige værtshuse
købe en bajer for en halv snes
øre.
T rod s prisen og de fine koncert
orkestre blev stedet ikke anskre-
vet i de højere kredse. I 1875 blev
det overtaget af grosserer Steen-
Møller og lavet om til Concert
du Boulevard, som skulle være
meré eksklusivt, men gav an led
ning til b r an d e re n »bule var den
og bule blev den«. H e rm a n Bang
skrev, at den var »valplads for bry
dere og p ræsen térbakke for im
po rteret kortskørtethed«.
National
I 1880 købte en kend t bygmester,
Hans Han sen, på g r u n d a f sit præ-
stelignende ydre kaldt Hellig-
Hansen, forlystelsesstedet og lod
de i mellemtiden op fø rte bazar-
bygninger med butikker mod
passagen nedrive og et stort kom
pleks op fø re med det gamle kon
certlokale som kerne. Det blev til
det siden så be røm te National, der
slog po rtene op med stor festivitas
den 15-januar 1882.
Uden for National præsen te
rede et amerikansk firma samme
sommer elektrisk gadebelysning,
vistnok rigget til på bygningen og i
træerne ud en for. Det var dog ikke
af pe rmanen t art, men var tænkt
dels som en folkeforlystelse, dels
som reklame for den strålende op
findelse.
Elektrisk lys var dog allerede i
1857 blevet vist på Christiansborgs
ridebane, altså før Edison havde
op fund et glødelampen og bu e
lampen; men det vældige lyshav i
passagen i 1882 - samme år som
Edison anlagde den første elektri
ske belysningsstation i New Y o r k -
blev selvsagt et tilløbsstykke af
rang og trak vel også en masse
mennesker inden for i National.
Først i 1889 fik National elektrisk
lys inden døre, og det var leveret
fra eget elværk, der tillige var i
stand til at levere strøm til mange
butikker i næ rheden. Kommunal
elektricitet fik man først i 1892.
Da passagen ud e n for National
lå badet i »vidunderlampernes
trylleskær« i 1882, var Hans H a n
sen allerede ved at blive ked af fo
retagendet. National var ham ikke
fo rnem t nok, selvom det næsten
havde taget vejret fra dagbladenes
anmeldere. Han lod hele historien
gennemgribende ombygge med
e ndnu stø rre pragtudfoldelse, og
da det ny National af kræsne an
meldere i aviserne blev be fundet
på højde med lignende steder i u d
landet, mistede han tilsyneladende
interessen for det. I hvert fald
solgte han snart hele herligheden
og gav sig i kast med et nyt stort
projekt, Dagmarkomplekset i næ
ste gade, som han knækkede hal
sen på. H an gik fallit og end te sine
dage på fattighospitalet!
National fik en ret omskiftelig
tilværelse resten a f å rhun d rede t.
Snart var det store koncert- og va
rietélokale omd anne t til teater,
snart til restau ran t u n d e r navnet
Euterpe og i 90’erne igen varieté
med skiftende held og sjældent de
helt store succeser, før T h o r J e n
sen kom til i 1895. H an var gammel
eventyrer og guldgraver i Califor
nien og havde drevet varieté med
syngepiger and re steder i Køben
havn, bl.a. i fregatten Sankt Georg
i Tivolisøen, og han førte også san
gerinder på tribunen i National.
Det var T h o r Jensen , der in tro
ducerede den unge sanglærke
Dagmar Hansen i varietéen. Hun
havde tidligere været skuespiller
inde i Casino og i det berømte
Spierske turneselskab, hvor selve
ste Frederik Jensen havde haft sin
debut. Som sangerinde i den lette
genre fik Dagmar Han sen en d r ø
nende succes, ikke mindst da hun
31