VesterbrosPassage

S trækningen med de lige n um re

mellem Rådhusp lad sen og Axel-

torv såvel som den modsatte side er

a f nogen blevet opfattet som en del

a f Strøget, hvorved vi i hvert fald i

dag ikke forstår a nd e t og mere end

gågaden igennem den ind re by. I

Ariadne-Traaden,

en turistfører for

København og omegn, der udkom

i 1887, h e d d e r det:

»En meget yndet spad seretour

er Strøget, det vil sige fra Kongens

Nytorv gennem Østergade, Am a

gertorv, Vimmelskaftet, Nygade,

F rederiksberggade og ad Vester

bro til National. Er veiret godt,

vrimler det formelig af mennesker

på Strøget dagen igjennem«.

Før betegnelsen Strøget rigtig

slog an, efter at det var blevet lan

ceret i en sommerrevy i 1876,

havde man et begreb, der hed

Routen, men den omfattede såvel

den nuvæ rende gågade som hele

Vesterbros Passage og i den a nd en

ende B redgade i dens fulde u d

strækning. De helt f o ra nd r ed e tra

fikformer har som bekend t bevir

ket, at man ikke ud e n videre kan

p rom en e re hele vejen fra G r ø n

ningen til Frihedsstøtten i adsta

digt tempo for at se og blive set.

Desuden spadseres d er heller ikke

nær så meget i nutidens Køben

havn, som man gjorde i forrige å r

h u n d re d e , selvom man nu h a r

specielle gader og pladser hertil.

Den mest bemærkelsesværdige

bygning mellem Richshuset og

stormagasinet Anva er Henkelhu-

set, Vesterb rogade 2D. At man har

en række bogstavtilføjelser til dette

og flere n um re ud e fte r skyldes na

turligvis, at den ny gade til afløs

ning a f den gamle fæstningsvej

pa rto u t skulle indlemmes i Vester

brogade, hvor man ikke ville af

med de gamle, godt indarbejdede

num re. At byens vise fædre ikke

benyttede lejligheden til at gøre

betegnelsen Vesterbros Passage

officiel, så man kunn e få en rimelig

numme re ring , er en af de gåder,

der aldrig bliver løst.

Henkelhu set på seks etager blev

op fø rt u n d e r navnet Persilhuset

1940-42 og går helt igennem til

J e rn b a n e g a d e med en tilsvarende

facade her. Den blev beslaglagt af

tyskerne i 1943, og ud mod J e r n

banegade op rettede Våben SS et

hvervekontor, hvor mange danske

mænd, d e r a f ikke så få rene d r e n

ge, satte deres au tog ra f un d e r

på kontrakter, de r bragte dem ud

i et slemt uføre.

En bule på glacis’et

Hvor siden 1950’erne stormagasi

net Anva h a r haft til huse, havde

de r indtil lukningen a f National-

Scala den 15.januar 1957 ud fo l

det sig et broget forlystelsesliv

gennem mere end 100 år. G r u n

den lå på det militære fo rte rræn

lige n ed en for skråningen a f den

lave ydre vold med Kirsebærgan

gen. H e r lejede Kongens Klub i

Østergade, de r var en ganske b o r

gerlig fo ren ing med værtshusdrift,

a f militæret tre tønd e r land i 1846,

tre år efter, at Georg Carstensen

havde bevist med sit Tivoli, at det

var muligt at »pille ved fæstnin

gen«, nå r hensigten blot var at f o r

lyste folk på harmløs måde.

Kongens Klub lod op fø re en

to-etages bygning til sommerlokale

for med lemmerne. Den lå med

gavlene d irekte mod øst og vest og

altså skråt på Vesterbrogade, der

går mod sydvest. Da klubben blev

ophævet som vist nok den sidste

sørgelige rest af de gamle litterære

puncheklubber, købte kommunen

dens g r un d , men udlejede i 1872

bygningen til Rasmus Petersen,

der u n d e r navnet Kaffe-Petersen

var en popu læ r værtshusholder i

Lille Kongensgade. Han åbnede

det gamle klubhus som Café Bou

levard og tjente styrtende med

penge u n d e r den første store

kunst- og industriudstilling ovre

på den a nd en side af gaden. Han

havde kendte kapelmestre som

Baldouin Dahl og Lumbye-søn-

ne rne Carl og Georg i sit brød.

En bevaret prisliste fra Café

Boulevard fortæller, at en bajersk