32 / 111
fik den udødelige
O’ Dagmar!
på
repertoiret. F rederik Jen sen hav
de i øvrigt nogle år fo rinden, i
1892, haft sin københavnske debu t
i National.
Scala
Scala-perioden i National ind led
tes så småt i 1898, da koncertsalen
blev omskabt til varietéen La Scala
og kort efter overtaget af Thomas
S. Lorentzen. I 1902 købte han
også resten af komplekset, indbe
fattet d en restaurant, d e r senere
blev til Scala Bio. Den var i en å r
række ret berygtet u n d e r navnet
Thomas S., et navn, d e r blev beva
ret også efter 1912, da Lorentzen
takkede af.
Det var slut med de fine ambiti
oner, da Thomas S. Lorentzen
havde fået he rre dømm e t i Natio
nal. De havde ikke blot været
stærkt fremhe rskende i g r u n d
læggerens tid, men også i en senere
periode, hvor brygger Jacobsen
stod som ejer, og Holger Drach-
mann havde planer om h e r at
starte en litterær varieté.
Thoma s S. var ikke litterær. Han
lavede berlinervarieté af den
gamle prøvede slags og skovlede
gode penge hjem på et halvmon
dæn t publikum, de r blev betjent af
servitricer - et begreb, som Lo
rentzen indførte i København, og
som siden d an n e d e skole i rigt mål.
Serveringsjomfruer havde man
dog altid kend t til - og ølkoner i
kæ lderknejperne.
Efter Lorentzen kom F rede
Skaarup i 1912, og så var det slut
med den gamle varieté med dens
ardster, dan se rind e r og syngepi
ger. Skaarup lavede cabarét i den
helt store stil. Med sin åbningsfo
restilling, Den
trådløse,
en ødselt a n
lagt udstyrsrevy med tidens store
topnavne i hovedrollerne, var
Skaarup næsten fra dag til dag ble
vet det store navn i det københavn
ske forlystelsesliv, og det vedblev
han at være de næste 15 år. En
periode drev han også Casino i
Amaliegade og Dagmarteatret på
hjø rne t a f Je rn b an e g ad e og den
nuvæ rende H.C .Andersens Bou
levard, og i værtshuset ud imod
Vesterbrogade ind re tted e han Det
lille T e a te r, d er siden blev til Scala
Bio.
På Scala blev de r spillet op e re t
ter og revyer med masser a f ko rp i
ger i prag top trin , der hen rykkede
og fo ra rgede alt efter temp e ra
ment; men tea terd irektø ren fo r
måede ikke at sadle om, da tiderne
skiftede hen imod slutningen af
den tidsalder, d er senere er blevet
kaldt »de brølende tyvere« med en
ikke særlig heldig oversættelse fra
engelsk. I 1927 måtte han forlade
Scala og ligeledes bakke ud af sine
a nd re te a terengagemen ter med
store økonomiske tab.
F rede Skaarup fik et come back
på Scala i 1930, da det lukkede d ø
rene for bestandig. Det skete med
revyen
Punktum finale,
som han
satte op med en række a f de mest
popu læ re revynavne på scenen.
Osvald Helmu th sang visen om Tre
raske prinser højt fr a nord
og Olga
Svendsen den uopslidelige
Nybo
dervise;
men det synes at fremgå af
anmeldelserne, at det var Liva We-
el, d e r trak det store læs og fik ma
net den tidligere Scala-stemning
frem på falderebet. H u n havde i
det meste af 20’rn e været næsten
synonym med begrebet Scala.
National-Scala
Det gamle forlystelsessted blev r e
vet ned, men genopstod som Nati-
onal-Scala, der blev indviet ^ . s e p
tember 1931. Det var Skandina
viens største forlystelsesetablisse
ment, skabt af Valdemar »Jern
skæg« Nielsen, d e r kort forinden
havde givet Lorry internationalt
ry. National-Scala var et lovlig stort
brød at slå op, og de r var fra star
ten svære økonomiske vanskelig
heder; men det lykkedes at ride
stormen af, og op gennem 30’rne
og 40’rne stod etablissementet i ry
langt ud over landets grænser.
I begyndelsen kostede etablis-
32