28 / 111
Fra Paraplyen til Axelborg
Paraplyen
Sammen med Indu stribygn ingen
kom Ritters Hotel på den and en
side af Vesterbros Passage til at
flankere udkørslen til Vesterbro
fra Halmtorvet, d e r var blevet u d
videt til det dobbelte. Hotellets
navn blev siden ænd re t til Cen tral
hotellet. Fra starten havde det r e
stau ran t på hjø rnet - Café de
l’Europe! Mindre kunne ikke gøre
det. Navnet var selvfølgelig h å b
løst; men da fortovsrestauranten
var overdækket med et paraplylig
nende glastag, fik hele r e s tau ra n
ten meget snart et navn, d e r lå
bed re for den danske tunge: Pa
raplyen.
U n d e r dette navn blev hotellets
restau ran t en af de mest kendte i
København, og den funkler stadig
med berømmelsens skær i byens
glorværdige restaurationshistorie.
Hvis de oprindelige planer for
g r un d e n var blevet virkeliggjort,
var der ud en tvivl også kommet
re stau ran t på dette formidable
hjørne. Tøm re rm e s te r G.F.Bock
havde haft planer om at op fø re et
mægtigt kompleks mellem Råd
hu spladsen og Axeltorv og på den
and en led mellem Vesterbrogade
og J e rnban egad e . Komplekset
skulle r umm e et sto rtje rnban eho -
tel, flere restau ran te r, mange b u
tikker og et stort antal lejligheder
af forskellig størrelse, lige fra
tre-værelsers til ti-værelsers luksus
lejligheder.
En akut krise på børsen i Wien
gav Bock så svære betænkelighe
der, at h an d r op p e d e sin ambitiøse
byggeplan og nøjedes med det
mere beskedne Axelhus, hvis
hjø rne Paraplyen gjorde berømt.
Da National åbnede, fik Para
plyen en kort overgang ringere
søgning, og vittige hoveder om
døbte den til
Knækparasollen.
Men
d e r var ikke tale om noget varigt
knæk. Alle stamgæster vendte til
bage, da den første nysgerrighed
havde lagt sig, og flere kom til. Pa
raplyen var så populær, at den blev
brug t som scenedekoration for J o
hannes Buntzens og Anton Mel-
byes
Nytårsrevy 1887.
De lod hele
handlingen foregå i re stauranten
på h jørnet af Halmtorvet og Ve
sterbros Passage! F ra.den samme
tid stod de r især gny om de årligt
tilbagevendende ølfester efter
bayersk mønster, hvor man u d
skænkede tysk øl i stride strømme.
T jen e r nr. 1 i Paraplyen hed
Kampmann Arnild, og han kom til
at servere for flere generationer. I
adskillige tilfælde havde han haft
fire generationer a f samme familie
blandt sine trofaste stamgæster!
Arnild nåede at fejre 60 års ju b i
læum i Paraplyen - formentlig
dansk reko rd for trofasthed i en
branche, de r ellers traditionelt har
stor fluktuation i ansættelserne.
Han var med fra starten og blev på
sin post til Paraplyen faldt for de
bu ld rende d am p h am re , efter at
e jendommen var solgt til ned riv
ning. På dens plads opførtes Richs
huset, hvis paraplypige i bygn in
gens h jø rne tå rn i regnvejr genkal
de r m indet om den hæ d e rk ron e d e
gamle re stau ran t Paraplyen.
Da tjener nr. 1 havde 50 års ju b i
læum, udgav han en bog om sine
mange år i Paraplyen. Den udkom
i flere oplag og blev endog oversat
til engelsk og tysk! Arnild havde
som gæster så at sige alle kendte
navne inden for mange årtiers
åndsliv og politik. I rom a n e n
Hær
værk,
de r nylig er filmatiseret, la
der Tom Kristensen Voldum og
Jastrau føle sig ganske beæ rede af
at blive betjent af selveste tjener
nr. 1, de r på det tidspunk t var lige
så kendt i København som statsmi
nisteren og Københavns over
borgmester.
I 1904 blev fo rfa tteren Gustav
Esmann myrdet ved revolverskud i
28