24 / 111
Transportfirmaet Adam havde til
huse i det senere Loppestikket, hvis
officielle navn var Tivoli Cafeen.
højere grad sammenstuvningen a f
mennesker, der skabte ideelle be
tingelser for udbredelse af lopper.
Det lille m u re d e hus havde en
fortid som billetkontor for heste
sporvognen fra F rederiksberg
over Vesterbros Passage til B r e d
gade og Sankt Annæ Plads. I n d e n
restau ran ten blev indrettet, var det
i nogle år ekspeditionslokale for
Adams Ekspres, hvor man kunne
få breve og små pakker brag t ud
omgående pr. bud. Som restau
ran t blev Loppestikket stamcafé
for kunstnere , forfattere og skue
spillere - ikke mindst dem, de r
var knyttet til naboen til den a n
den side, Apolloteatret. På væg
gen i det inderste, meget lille lokale
hang fotografier af en række af
stamgæsterne gennem årtier,
B rand s trup , Arho ff, Gissemand,
Poul Henn ing sen for blot at nævne
nogle få. I de sidste 18 år var Egon
stedets fakto tum - mo rgenmand
og tjener om fo rm iddagen og ven
med alle de kendte ansigter, der
e fte rh ånd e n uddøde .
»Da je g begyndte, startede jeg
dagen med at fyre op i kakkelov
nen og i komfuret,« fortalte Egon i
et avisinterview kort før stedets
lukning. »Nu er de tider forbi, vi
ha r fået gasfyr. J eg u n d r e r mig
somme tider over, hvad der tiltrak
alle disse mennesker, for lokalerne
ser jo he rren s ud. Malerierne på
væggene er rædselsfulde, men her
er en sær gammeldags charme,
som ikke findes and re steder.
Men nu er de gode dage forbi.
De fleste er døde, og stampubli
kum er noget ømtåleligt noget,
fordi de skal passes. Føler de sig
ikke hjemme, forsvinder de«.
Loppestikket var altså kun en
skygge a f sig selv, da der blev stolet
op for sidste gang. Caféen var i de
sidste pa r år af sin godt 60-årige
historie Københavns mindste
værtshus.
Folkets hus på Rådhuspladsen
Ved siden af Indu stribygn ingen i
den modsatte ende a f Loppestik
ket lå De fo renede Bryggeriers
imiterede renæssancepalæ, der
havde en fortid som ku n s tindu
strimuseum og nu indeho lde r et
berøm t vokskabinet. Omk ring
1940 fremkom arkitekt G u nn a r
Krohn med en interessant plan om
at rive både Indu stribygn ingen og
De fo re nede Bryggerier ned - ja,
og Loppestikket var vel røget med i
købet, hvis planen var blevet gen
nemført. På den meget store h jø r
neg ru nd , de r herved fremkom ,
ville arkitekten op fø re et mægtigt
»kongreshus for danske a rbejde
re« i stål, glas og aluminium.
Krohns forslag blev i 1941 tildelt
Kunstakademiets m ind re gu ld
medalje. Arkitekten ha r sikkert
regne t med, at projektet skulle ta
ges op efter krigen, for e n d n u i
1944 beskæftigede han sig indg å
ende med det i tidsskriftet
Arkitek
ten:
»Jeg tænker mig en landsomfat
tende fo ren ing a f danske arbej
de re kunn e være interesseret i at
bygge et så kæmpemæssigt f o r
eningshus ...«
Han var dog klar over, at projek
tet var så kostbart, at end ikke en
landsomfattende arbejde rsam
menslutning kunne bære det øko
24