26 / 111
ba rn på a rm en og tre småbørn,
hvoraf den ene bæ re r en globus.
På den sekskantede sokkel er opsat
et po rtræ tre lief af Foss, u d f ø r t af
Ludvig Brand strup .
Alexander Foss var fra 1885
medindehaver af firmaet F.L.
Smidth & Co. og fo rm an d for
Indu strifo ren ingen 1912-21. Han
var konservativ folketingsmand
1915-18 og dere fte r medlem af
landstinget indtil 1920.
Kort forinden nedtageisen af
det store m on um en t var Palladium
lukket. Det blev i den an ledn ing
meddelt, at den vil genopstå i den
ny bygning - i tidens stil som tre
biografer: to små og en lidt større.
Så får vi se, om de vil opnå samme
placering i det københavnske fo r
lystelsesliv som det Palladium, der
p ræsen terede begrebet kinoorgel i
Danmark og blev kaldt »De kø
benhavnske biografers flagskib«.
Hvad repertoiret angår, skulle
det ikke være svært.
I vinteren 1976-77 blev den
gamle bygning revet ned, og et
e no rm t hul ijo r d e n blev gravet for
at skaffe plads til bilparkering i
u n d e r g r u n d e n og for at sikre en
ordentlig fund am en te ring på det
lumske terræn.
G rundstenene til det nye I n d u
striens Hus blev omsider in dm u
ret i en niche i parkeringskæ lderen
den 14.marts 1978 u n d e r festligt
akkompagnem en t af et berøm t
glasorkester. Man kunne ikke
klare sig med m in d re end fire
g rundsten , og de blev lagt af prins
Hen rik, handelsminister Ivar
Nø rgaard , overborgmester Egon
Weidekamp og fo rm an d en for
Indu strihu se t A/S, direk tør H.K.
Jørgen sen . Grund ste nene stam
me r fra det tidligere bygværk på
g r u n d e n og havde altså gjort
tjeneste i 105 år, da de steg til en
højere væ rd ighed i smuk overens
stemmelse med tidens genbrug s
tanker.
Kort tid efter begyndte huset at
skyde op o v e rjo rd en . En stor pla
kat på et plankeværk omkring u d
gravningen havde lovet indvielse i
begyndelsen af 1979, men efter
grundstensnedlæggelsen satser
man på sommeren 1979. Der bli
ver 22.500 kvadratmeter bebygget
areal med plads til u d advend te ak
tiviteter i hele stueetagen og ellers
kontorer, først og fremmest for
Indu striråde t, de r vil vende tilbage
fra sit nø rrebroske eksil.
A f de udadvend te aktiviteter er
nævnt biografer, men d e r kommer
naturligvis også re stau ran te r samt
en enkelt bank og en række butik
ker. På hjørnet af Rådhuspladsen
skal åbnes et designcenter for
Dansk Designråd med skiftende
udstillinger for at puste liv i »den
designdøde del af dansk industri«.
Design er ikke blot spisebestik og
stole, men også sådan noget som
den mod e rn e elektronindustri, så
centret får sikkert nok at bestille.
Af den megen forhånd som tale
af det store byggeprojekt kan
fremdrages Martin Ha rtung s arti
kel i
Berlingske Tidende
den 14.fe
b ru a r 1975, efter at Bo rg e rr e p ræ
sentationen havde vedtaget pro-
jektet fra Erik Møllers tegnestue.
Han kaldte projektet »en betydelig
arkitektonisk gevinst« for Køben
havn, og det h e d d e r videre:
»Således vil Rådhusp lad sen nu
omsider blive lukket af hele vejen
r u n d t med en u -fo rmet r a n d b e
byggelse omk ring rådhu set. Langs
H.C .Andersens Boulevard vil
Indu striens Hus nemlig holde
både facadeflugt og gesimshøjde
med naboerne, Richshuset, Nye
Danskes Hus og Dagmarhus.
Desuden vil komplekset set inde
fra Tivoli d an ne en blød, grøn
overgang til byen u d e n om. Langs
Vesterbrogade vil Industriens Hus
få terrasseformede facader, hvis
fem etager skal sløres dels med
helårsg rønne espaliervækster, dels
med hængepil, de r bæ re r let og lyst
løv det meste af året.
Endelig vil bebyggelsen bidrage
til at fremme en mere harmonisk
forbindelse mellem det kompakte
indre København og det massive
Vesterbro«.
26