23 / 111
slappe-af sted i kanten a f Rådhu s
pladsen, og e n d n u mere populær
blev den engelske pub i n a tu rtro
gengivelse, man lod op fø re på
dens plads i forbindelse med en
engelsk udstilling i 1964. Dens in
terimistiske bygning blev alle ti
ders tilløbsstykke, og man nåede
på en måneds tid at betjene mere
end en million gæster! Frascati
blev nogle år senere afløst af Pizze-
ria Bella Napoli, der ikke fik nogen
lang levetid på dette sted.
Mod Vesterb rogade lå i nogle
generationer re stau ran t Stadil,
navngivet efter den første vært,
der stammede fra landsbyen Stadil
i Vestjylland. H e r havde i 1920’rne
cabaret’en Bonbonn ie ren til huse,
hvor Robert Storm-Petersen, Carl.
Fischer og Schiøler-Linck trak
fulde huse aften efter aften.
Stadils in teriører var især p ræ
get a f store spejle om tren t fra gulv
til loft efter tidens mode og a f en
særdeles velassorteret buffét i loka
lets midte. I en bestemt krog sad
gennem mange år overborgmester
H.P.Sørensen med det berøm te
skæg en kort stund hver morgen
og nød et glas portvin med angu-
stura, før han tiltrådte dagens a r
bejde på Rådhuset. H an var så
punktlig, at den mangeårige ba r
tender med øgenavnet Kylle k u n
ne stille sit u r efter ham.
I7.januar 1963 skrev forstander
Poul Biilgreen en kronik i
Aktuelt
med titlen
Gastronomisk vinterrejse,
hvori han udtrykte savnet af en be
stemt slags spiserestauranter i Kø
benhavn:
»I årene mellem krigene havde
vi det lettere. Da havde byen en
række steder i mellemklassen. Hos
Staclil var der ro og god mad uden
oppyntet fup, venlige tjenere, der
havde serveret for de samme gæ
ster i mange år. Døden har gjort sit
indhug«.
Stadil var dog ikke ophø rt med
at eksistere i 1963. Det gjorde den
førsti 1969, da enken efter caféens
grundlægger nægtede en ny ejer
ret til fortsat b rug af navnet, der
var et beskyttet familienavn. Der
blev så udskrevet en konkurrence
om et nyt navn, og en masse bidrag
ydere foreslog navnet Stabil. Der
var ingen af de indkomne forslag,
der fandt nåde for restauratørens
øren, og han fandt så selv på nav
net Hans Christian Andersens
Eventyrkro. De mægtige spejle
kom væk og blev erstattet af even
tyrmotiver. Bufféten i klunkestil
blev også fjernet, og en moderne
bar blev opsat i stedet. Restauran
ten holdt nogle år i denne skikkel
se, men var på det sidste japansk og
hed Kyoto.
Ved siden af lå Old Britannia
Inn, en pe rmanen t afløser af den
interimistiske pub fra den engel
ske udstilling i 1964, indrettet i
Wagons-Lits/Cook’s tidligere loka
ler. Rejsevirksomheden flyttede
over på den and en side af gaden,
hvor til gengæld en restau ran t var
nedlagt.
Med indgang fra Palladium lå
fra 1936 til 1968 dan se re stau ran
ten Giraffen, hvor et af byens po
pulæreste orkestre spillede og
kendte refrain sangerinde r slog
deres triller.
Loppestikket
Med den gamle Industribygning
forsvandt også den såre beskedne
nabo Tivoli Caféen - et navn, som
kun de færreste kendte og ingen
benyttede, skønt det stod med
store bogstaver på et antikveret
skilt hen over facaden.
Loppestikket
kendte derimod de fleste køben
havnere. Navnet skal være lanceret
af en direktør for Scala på den an
den side a f gaden, da han en dag
spurgte efter nogle skuespillere og
fik at vide, at de sad ovre i Tivoli
Caféen. »Nå, det lille loppestik,«
sagde han, og det navn kom hurtig
i folkemunde.
Det lå nu også i luften, eftersom
flere af de bittesmå biografer, der
fandtes r u n d t om i byen i filmens
barndom , kaldtes Loppestikket.
Her var det næppe blot størrelsen,
man havde i tankerne, men vel i
23