29 / 111
en lejlighed i Centralhotellets byg
ning. Det var en u n g studine, der
den 4.september skød ham og sig
selv bagefter. Motivet var jalousi.
Forfatteren, de r blev 44 år gam
mel, skal have lovet h e n d e ægte
skab, men var i forvejen gift.
Esmann, d e r også var en kendt
journalist, havde sin litterære de
but i 1885 med novellesamlingen
Gammel gæld.
H an gjorde stor lykke
med en række m u n tre skuespil,
bl.a.
Den hærefamilie
og
Det gamle
hjem.
I de sidste godt tre måned e r
af sit liv kunn e Esmann fejre sit livs
succes som causør i Sommerlyst på
Frederiksberg. Det var på kar-
riérens tinde, d ø d e n ram te ham så
brat en sep temberna t på hjø rne t af
Rådhuspladsen og Vesterbros Pas
sage.
Lurblæserne ved Paraplyen
Rådhusets arkitekt, Martin Nyrop,
foreslogi 1899at rejse en søjle med
statuen a f en lurblæser på hvert
hjørne a f Rådhu sp lad sen og Ve
sterbros Passage. For at se, hvor
dan det ville virke, blev de r f rem
stillet en a ttrap med en enkelt lu r
blæser på toppen ud for Paraplyen,
men den indhøstede ikke mange
bifaldsytringer, tværtimod. Den
beskedne statue på den mægtige
søjle blev fjernet, og hverken den
eller pen d an ten på den a nd en side
a f gaden blev ud fø rt i det rette ma
teriale for blivende kunstværker af
denne art.
Inspireret af Nyrops tanke
skabte imidlertid billedhuggeren
Siegfried Wagner sin dobbeltsta
tue af lurblæserne, som blev rejst i
1914 i en helt anden del af Råd
huspladsen, bekostet af Carlsberg-
fondet.
Om tren t hvor a ttrappen havde
stået u d for det berømte hjørne
stod der i forrige å rhund rede s
slutning et offentligt pissoir, ved
hvilken kuskene i reglen standsede
hestesporvognene, der kom den
lange vej fra Frederiksberg. Så steg
de trængende h e rre r af vognen og
forrettede deres ærinder, mens
damerne tappert kneb knæene
sammen og lod, som om de ikke så
det. Når alle var vel ombord igen,
fortsatte man den sindige færd ind
gennem den indre by.
De første lige numre
Richshuset, den syv-etagers ejen
dom, der rejste sig på Centralho
tellets g rund , var opført for ejen
domsselskabet Gorm efter tegnin
ger af Alf Cock-Clausen. Oppe i
tårnet står to figurer af E.Ut-
zon-Franck, regnvejrspigen og sol
skinspigen, der fung e re r som ba
rometer. Er der regn i luften,
kommer pigen med paraplyen ud,
og er vejrudsigten bedst tænkelig,
rykker pigen med cyklen frem.
I Richshuset blev de r indrettet
en m od e rn e storrestaurant, Scan-
dia Nordisk Restaurant, som dens
officielle navn var, med tilhørende
konditori på mezzaninen på selve
hjørnet, konditoriet København. I
stuen indrettedes bl.a. café Den
lille Hornblæser og en automatca
fé, der senere kom til at h ed de
Snap og i 60’erne blev slået sam
men med et nabolokale u n d e r
navnet Westfalia. I den nyeste tid
ha r der i stuen været ind rette t små
biografer, C i n em a l ,I I o g l l l , som
1. juli 1977 blev suppleret med Ci-
nema IV og V. Alle drives efter
princippet: »Først og fremmest
underho ldn ing«, og med denne
målsætning behøver man åbenbart
ikke at frygte nogen biografkrise i
København.
Scandia, de r nød stort ry som
dansetempel i swingpjatte-perio
den i 40’rne, lukkede l.maj 1964.
Det hed i pressen ved det store
etablissements lukning, at køben
havnerne ikke længere gik ud for
at spise dyrt, men blev hjemme
foran fjernsynsskærmene. I r e
staurantens storhedstid var der
pengerigelighed, men man kunne
ikke købe varige f o rb rugsgoder af
ordentlig kvalitet. Derfor blom
strede byens forlystelsesliv un d e r
og umiddelbart efter krigen.
29