20 / 111
terrænet ved Tivoli nu om aftenen
ligger oplyst hist og her med en
doven magistrats gasflammer, er
det en livsfare for f remm ed e og
for alle, de r ikke h a r katteøjne.
Mørket rug e r over hele terrænet,
helt op til Nø rrefarimag sgade og
K lampenborg station, helt fra Fri
hedsstøtten ned til Frederiksberg-
gade.« H a n ville have elektrisk lys,
som man kendte det fra enkelte
and re storbyer: »Tænk, hvor smuk
byen ved aften ville blive, svøm
mende i elektrisk lys med alle de
store bygninger her, d e r ju st er be
regnede på scenisk effekt« (citeret
fra
Københavnerliv).
»Millionen den kommer sikkert
til sommer,« var byens re frain i
den følgende vinter, og f o rh å b
ningerne blev ikke gjort til skam
me, skønt vejret stort set var d å r
ligt. Det havde også fo rå ret og fo r
sommeren været; men den 18.
maj, da udstillingen blev åbnet af
grev Frijs til Frijsenborg kl. 13 i
overværelse a f bl.a. kongeparret,
var det for en gangs skyld strå
lende solskin.
På førstedagen såvel som på de
øvrige dage indtil 2. oktober, da
udstillingen lukkede, stængede
man dø ren e i bygningerne ved
mørkets fremb rud , hvorefter p u b
likum spredte sig i Tivoli. H e r var
den store attraktion fregatten
Sankt Georg, som lå i voldgraven,
den nuvæ rende Tivolisø. Den gen
finder vi i et digt, vittighedsbladet
Punch bragte u n d e r overskriften
»Vi vil h a ’ øl« - sammen med en
række af udstillingens attrakti
oner:
Hvor industriens nye fe
har nedlagt trylleskatten,
går danskens vej til ros og magt
langs Tivoli-fregatten.
Man kniber sig i armen , for
at tro, at man er hjemme!
Og at vor lille by er stor,
kan man til gavns fornemme.
Hvad er det for en magisk stav,
hvis kraft med et ha r manet
en storstad frem, hvis herlighed
vi ikke selv ha r anet?
End nu er staven lige frisk
og samme kraft den ejer,
thi staven er en humlestav,
og kraften er en bajer.
Af store, stolte bygninger
d e r noksom findes masser,
men mindst tre femtedel d e ra f
er bajersk-øl-paladser!
Ja, selv vor fromme gejstlighed
for bajerne må virke:
Ny Carlsberg på det bare øl
ha r bygget sig en kirke.
Ny Carlsbergs folk fra »Nikolaj«
de danskes tørst vil slukke;
men øllet f remm e r alle mål,
som ædle er og smukke:
Mens om befæstningen vi går
og skændes hele dagen,
står Gamle Carlsbergs fæstning
som
et værn for forsvarssagen.
Vor by er som hin sagnets fugl,
de r lig en sejrvinder
steg dobbelt skøn og herlig frem
af b rænd te fortids minder;
men mens man på fugl Fønix så
fra fuglens egen aske,
må byen Kjøbenhavn kun ses
fra Tubo rg s bajerflaske.
De stolte ord: »Vi vil h a ’ øl!«
ha r g rund lag t Danmarks vælde.
Sågar den svenske bancos ånd
ej øllets gejst kan fælde!
Hist ved fregattens »anker« nu
vi fejrer øllets sejr.
Og de rm e d slutter visen - je g
må hen og h a ’ en bajer!
Ny Carlsbergs b idrag til udstillin
gen var en mægtig model a f Niko
laj kirketårn, som brygger J acob
sen havde til hensigt at genopføre.
Gammel Carlsberg havde op fø rt et
fæstningstårn, som altså ga
\P unch
anledning til at bringe forsvarssa
gen ind i billedet. Der rasede i
80’rne en bitter politisk kamp om
20