16 / 111
København på den anden
ende i 1888
I god tid før Industrifo ren ingens
50 års jubilæum gik man i gang
med at planlægge en udstilling,
der skulle sige sparto til alt, hvad
man hidtil havde set af den slags i
Skandinavien. I 1884 henvendte
foren ingen sig til Københavns ma
gistrat med et and rag end e om i j u
bilæumssommeren 1888 at kunne
disponere over hele det område,
de r lå mellem den nuvæ rende Ve-
stervoldgade og Tivoli på den ene
side og Halmtorvet og Ny Vester
gade på den anden. Det var jo
vo ld terræn endnu , men kunne let
forbindes med Industribygningen
samt med Tivoli, hvilket man n a
turligvis fra starten havde et vå
gent øje for. Det blev faktisk sådan,
at hele Tivoli kom til at indgå i
udstillingsområdet. Tivolidirektør
T h r a n e fik et ridderkors for denne
imødekommenhed .
Kommunen kunne ikke straks
udleje arealet, idet staten havde
lagt billet ind året før. I en ministe
riel be tænkning af 24.september
1883 om Nationalmuseets kom
mende placering hed det, at en ny
Tuborgflasken fra 1888-udstillingen.
Den eksisterer endnu, men ude på
Tuborgs område i Hellerup.
museumsbygning kunn e placeres
syd for Halmtorvet, når Vester
vold var fjernet, eventuelt sammen
med en ny bygning til Det konge
lige Bibliotek. Staten var imidlertid
for langsom i optrækket. Der gik
mange år, før museet og bibliote
ket fik deres egne bygninger, og i
mellemtiden var den velegnede
g run d optaget til a nd e t formål,
nemlig Københavns rådhu s. Det
ha r vel været med d e n n e mulighed
i tankerne, at magistraten efter
nogen overvejelse imødekom I n
dustrifo ren ingen s anmodning . I n
terimistiske bygninger var b e d re at
få på dette glimrende te rræn end
p e rmanen te statsinstitutioner, sy
nes man at have ræsonneret.
Magistraten stillede dog til u d
stillingskomitéens store ærgrelse
det krav, at bastionen med Luse
møllen som tidligere omtalt skulle
fjernes. I stedet for, som man
havde tænk t sig, at det skulle have
indgået som et malerisk islæt i u d
stillingen, kom dens hovedbyg
ning til at stå, hvor bastionen
havde ligget. Det er dér, hvor r å d
huset få år efter blev påbegyndt.
Lusemøllen be fand t sig netop,
hvor rådhu sha llen nu befinde r sig.
U n d e r navnet
Den store nordiske
Industri-, Landbrugs- og Kunstudstil
ling
blev beg ivenheden publiceret
lang tid i forvejen, og u n d e r et
mildt pres lykkedes det også at få
16