et, da d e r var gadearbejde på ste
det. Ifølge den stedlige tradition i
Hvidovre stammer to kroner af
sandsten på Hvidovre kirke fra
Vesterport, og et kanon rø r fra
portfacadens krigeriske ud smyk
ning havnede i Rådhushaven. At
overhovedet noget blev tilbage af
den gamle byport fra 1500-tallet,
de r holdt flyttedag i 1668, må vist
betegnes som en tilfældighed.
København var officielt ophø rt
med at være fæstning 30.juni 1856,
og de militære vagter ved po rtene
var blevet inddraget.
Industribygningen fra 1872
Til b rug for sit
Tivoli og Vauxhall
i
1843 havde Georg Carstensen af
militæret fået overladt om råde t
helt op til Vesterbros dobbeltallé
og derm ed også den del af I n d u
stribygningens senere g rund , der
ikke var vand eller ø i Stadsgraven.
Da graven blev dækket til, hvilket
skete tidligere på dette sted end for
den øvrige del af Vestervold, fo r
svandt Ravelinen, og der opstod en
fortræffelig byggegrund, som
krigsministeriet i 1867 lejede u d til
en udstillingskomité, de r var n e d
sat af Industrifo ren ingen.
Denne forening havde vedtaget
at afholde en stor kunst- og in d u
striudstilling i 1872, og dertil
skulle opføres en særlig bygning
på den nyopståede g r u n d ved Ve
sterbros Passage. Der blev ud sk re
vet en arkitektkonku rrence, men
ingen a f de belønnede projekter
blev f und e t tilstrækkelig gode. Der
blev så nedsat et byggeudvalg,
hvo raf arkitekt Vilhelm Klein var
medlem. Det end te med, at han
selv tegnede en bygning, og den
gik man straks i gang med at op fø
re. Rejsegildet stod i sommeren
1871.
Kleins bygning, som blev revet
ned i de første måned e r af 1977,
dækkede hele den sekskantede r a
velin og en del af vandet u d e n om
øen samt b r edd en ved Tivoli. Den
var oprindelig firfløjet i to etager,
kronet med en balustrade, der var
smykket med statuer, hvor i de sid
ste årtier i bygningens historie stod
et mægtigt stillads med lysrekla
mer. I 1879 tilføjede Klein en stor
hal, som 1937-38 blev ombygget til
biografen Palladium.
Udstillingen, som bygningen var
op fø rt til, åbnede den 13.juni 1872
og varede til og med 30.august.
Det var til d en ne begivenhed,
H.P.Holst skabte mottoet: »For
hvert et tab de r kan erstatning fin
des. Hvad ud ad tabtes, det må
indad vindes«. Det blev senere ta
get til indtægt for Det danske H e
deselskab, der var stiftet nogle år
før.
Bag Kleins hovedbygning ind
imod Tivoli samt omk ring Luse
møllen var der rejst en mængde
interimistiske huse til b rug for u d
stillingen, og de var sat i fo rb in
delse med Tivoli med en bro over
Stadsgraven, de r en d n u strakte sig
helt op til den lejede udstillings
g rund . Fra 1869 var det i øvrigt
ikke længere krigsministeriet, man
lejede den af, men Københavns
magistrat, som staten dette år
havde solgt det gamle fæstnings
terræn til, Tivoli indbefattet, som
stadig ligger på lejet grund .
U n d e r udstillingen stod i h o
vedbygningens forhal Vilhelm
Bissens statue af biskop Absalon i
gips, som senere kom til at stå i
domhusets forhal. Den gav an led
ning til en vise, forfattet af p iano
fortefabrikant Conrad Møller,
hvori forekom linien »... hvor Bis
sens gipsbisp står så stolt og knej
ser«. O rd e t »gipsbisp« blev pillet
u d og b rug t til spiritusprøve!
Efter udstillingen fand t man
ikke lige straks frem til den p e r
manen te bygnings fremtidige a n
vendelse, og et forsøg på at om
d anne den til skole førte ikke til
noget resultat. I stueetagen blev
der indrettet butikker, og i den
store udstillingshal ind re ttede
man en vinterhave med to kon
ditorier, hvor de r blev givet kon
certer.
Indu strifo ren ingen havde sit
14