10 / 111
Vesterport setfr a Halmtorvet inden fo r volden.
Midt i billedet den militære vagtbygning.
med varer til byens forskellige to r
ve. Om mo rgenen, mens bypo rten
end nu var lukket, holdt de i lange
rækker fra acciseboden ud ad Ve
sterbrogade med dens mange slag
terboder og gæstgivergårde på
begge sider. Mange bønd e r var
kørt ind fra landsbyerne den fo r
rige efterm iddag og aften og
havde sovet nogle få timer på et
eller andet herberg, men var stået
tidligt op for at være så langt
fremme i den daglige kø af a r
bejdsvogne som muligt. Når så
klokken lød inde fra Vesterports
vagt som signal til, at po rten åbne
de, rullede den forreste vogn frem
foran acciseboden. H e r skulle der
betales skat af næsten alle varer,
der blev ind fø rt i staden. H e r a f gik
10 p rocen t til staden København
og resten til statskassen.
Man opgav selv, hvad der var af
afgiftspligtige varer, betalte og fik
en seddel på det, hvorpå man
kørte videre ind mod byen, passe
rede Frihedsstøtten i en bue ud en
om og kom fra dobbeltalléen ind
på en smal vej, der førte gennem
det ydre fæstningsanlæg inden
voldgraven. He rfra udgik en sti,
der kaldtes Kirsebærgangen, en
ydre p e n d a n t til Filosofgangen,
som blev til Vestervoldgade.
Ved voldgraven slog den smalle
vej et knæk til højre og førte ad en
bro over til Ravelinen, de r lå u d e i
Stadsgraven. Ude på øen knæk
kede vejen igen. Herved opnåed e
man, at en ang ribende fjende ikke
kunne komme til at skyde direkte
ind mod byporten. B roerne over
graven var naturligvis vindebroer.
På Ravelinen stod et lille vagt
hus, hvor hvert enkelt køretøj igen
måtte gøre holdt. Nu skulle pap i
r e rn e fra acciseboden vises, og en
flok konsumtionsbetjente, de så
kaldte »posekiggere«, gik i gang
med at endevende ladningen for at
konstatere, om de r nu også kun
var de toldpligtige varer, man
havde betalt for ud e på den and en
side af Frihedsstøtten. Når alt var
be funde t i orden , kørte bo nd en
videre det sidste stykke over Rave
linen, til h an blev stoppet af byens
bom, hvor de r skulle betales afgift,
inden man kørte u d på den sidste
bro over voldgraven.
Der skulle betales b ropenge for
slid på brop lanke rne - en afgift,
der kun gjaldt om dagen. Om af
tenen og søn- og helligdage var
den afløst af en e ndnu højere af
gift, kaldt port- eller passagepen
ge, som tilfaldt stadens kasse. Med
lemmer af kongehuset, ministre,
generaler og and re høje r angsper-
10