7 / 111
Forord
Det ældste Københavns hjerte var
Gammeltorv, markedspladsen i
landsbyen, d e r blev den opvok
sende købstads naturlige centrum.
Gammeltorv bevarede d en ne sta
tus m iddelalderen ud og langt ind
i den såkaldte nyere tid. I 1629
gav Christian IV o r d r e til
fæstningsanlæggets udvidelse
mod no rd , så byen ville blive dob
belt så stor, og hele det nuvæ
rende Adelgade-Borgergade
kvarter og tilstødende om råde r
mellem Gothersgade og Kastellet
ville komme til at ligge inden for
voldene. Det med fø rte inden å r
hund red e ts udgang, at »det nye
kongetorv« ved den nedlagte
Østervold, altså Kongens Nytorv,
overtog rollen som byens geogra
fiske c en trum og tillige e fte rh ån
den blev d et kulturelle cen trum - i
enhver hen seende m id tpunk tet i
det pu lserende storbyliv i 1700-og
1800-tallet.
Men hen imod midten a f 1800-
tallet var de r begyndt at ske af
gø rende ting ude i det vestlige.
Je rn b a n e n havde sin debu t i
Danmark, og Københavns første
banegård kom til at ligge ud e n for
Vesterport. Her havde Georg
Carstensen få år fo rinden fået til
ladelse til at anlægge sit Tivoli på
fæstningens glacis, så traditionelle
småforlystelser uden for porten
blev sat i system, og det forreste
Vesterbros status som Køben
havns store forlystelseskvarter var
grundlagt. Byporten blev revet
ned, og den første Vesterbros Pas
sage opstod som et hul i vold
linien, hvor porten havde stået.
Siden blev volden også fjernet og
det meste af voldgraven dækket.
Det gamle sammenklemte halm
torv inden for fæstningslinien
b redte sig og fik bebyggelse på
den modsatte side - Indu s tri
foreningens domicil, som nu er
erstattet af et nyt, og et stort hotel,
hvor man nu finder Richshuset.
Med Dagmarteatrets opførelse
holdt også kulturen sit indtog på
Halmtorvet, som blev udset til at
være byens kommende centrum,
da et nyt rådhus skulle erstatte det
gamle inde på Nytorv, som nu
fung e re r som stadens domhus.
Allerede inden indvielsen af r å d
huset havde Rådhuspladsen, som
Halmtorvet kom til at hedde i
slutningen af forrige å rhun d red e ,
sammen med Vesterbros Passage
antaget karakter af moderne by
centrum i europæisk storbystil, og
det elektriske lys var så småt be
gyndt at fortrænge de søvnige gas
lys fra byens i kontinental forstand
provinsielle fortid, da Kongens
Nytorv var den akse, det hele d r e
je d e sig om.
Fæstningens fald gav glimrende
muligheder for en byudvidelse i
forrige å r h u n d r e d e mellem clen
gamle by og forstæderne, der var
skudt op i passende afstand fra
fæstningen. Nye muligheder o p
stod, da kvægtorvet Trommesalen
blev nedlagt. Så fulgte nedlæggel
sen a f banegå rd sterrænet mellem
Axeltorv og Trommesalen. At
disse store frilagte om råde r tæt
ved den ældste bykerne blev besat
med et primitivt og malerisk r o d
sammen af interimistiske bazar-
bygninger og skidne værksteds
skure, var tænkt som en ren t m id
lertidig og kortvarig tilstand,
mens byplanfolk, arkitekter og
kommunale myndigheder fandt
ud af, hvordan det tyvende å r
hund red e s københavnske bycen
trum skulle udformes. Det trak i
langdrag, og det var måske meget
godt. Ellers var Vesterbros Pas
sage sikkert blevet helt dom ineret
af bygninger a f samme type som
Hotel Te rm inu s ved den ny bane
gård, de r var indbegrebet af
storbyarkitektur i tiden omk ring
dennes åbning, men som kort tid
efter blev forældet ved funk tiona
lismens gennemb rud .
Vesterbros Passages historie er
beretningen om en fantastisk u d
vikling fra en smal, bugtet grusvej