8 / 111
med græsrabatter ud gennem
fæstningen til den største færdsels
åre i byens mod e rn e centrum . Et
strøg, turisterne husker bed re end
noget andet - om ikke ande t så i
kraft af fotografier og postkort
med Tivoli, rådhu se t og Elotel
Royal, d e r bevarer mindet om de
samlende punk te r i nutidens Kø
benhavn. De steder, d e r ha r ind
taget Det kongelige Teaters og
Hotel d ’Angleterres plads som
landkend inger i bymidten, som de
skiftende rådhu se ved Gammel
torv var det sammen med Frue
Kirke i de første å r h u n d r e d e r af
vor bys mere end 800årige histo
rie.
Omgivet af mod e rn e storby står
Frihedsstøtten som et enestående
m inde fra en tidsalder, da Køben
havns kommunes nuvæ rende
areal var altovervejende
landbrugsareal. Vesterbros Pas
sage har rødd e r tilbage i langt
ældre tider end voldens g e n n em
b rud , de r skabte begrebet. Udgået
fra byens Vestervold, som den er,
ha r stedet placeret sig m a rk an t i
byens historie helt tilbage fra den
første befæstnings tid. H e r havde
man stedse den vigtigste udfaldsvej
fra byen bag voldene. Og h e r har vi
i dag den vigtigste ud faldspo rt fra
det gamle city på begge sider af
Strøget - hovedgaden i det nye
city i 1900-tallets anden halvdel.
I bogen »Vesterbros Passage«
bevæger vi os fra acciseboden ved
T rommesalen til byporten og
Halm torvet i torvebondens hjul
spor, og vi d rag e r den modsatte
vej i nu tiden med talrige tilbageblik
for slutteligt igen at befare ru ten
fra T rommesalen til Rådhu s
pladsen for at repe te re og supple
re. De sidste sup lementer vil ikke
hind re, at der sker ænd ringer, fra
sidste ko rrek tu r er læst, til bogen
placeres på boghandlerens disk.
Sådan er det nu engang i så le
vende og dynamisk en del af Kø
benhavn som Vesterbros Passage.
Hovedstadens centrum i det ty
vende å r hun d rede s anden halvdel
står aldrig i stampe.
København, den
7.
september 1978
Bent Zinglersen