9 / 111
På fæstningens
Vesterbros Passage
Alle københavnere kender navnet
Vesterbros Passage og ved, hvad
det dækker - og dog er de r ikke
tale om noget officielt navn og har
aldrig været det. Tvæ rtimod ved
tog man i 1874 på det daværende
rådhu s ved Nytorv, at den ny gade,
der afløste den bug tede vej gen
nem fæstningsterrænet, skulle
hedde Vesterbrogade. Den skulle
altså indlemmes i den gade, der
efter sin tidlige stenbrolægning
bl.a. var blevet kaldt Vesterbro - et
navn, der forlængst var overgået til
den forstad, de r omgav den.
Opkaldelsen a f den ny gade
strækning kom noget sent, og det
holdt h å r d t at få navnet Vester
b rogade accepteret i daglig tale for
strækningen ud gennem voldter
rænet. Den åbning i Vestervold,
som Ve sterport havde efterladt ef
ter ned rivn ingen af bypo rten i
1857, kaldte man Vesterports Gab
eller blot Gabet. I 1867 åbnede
man trafikken på en bred dæm
ning, de r gik snorlige ud over
Stadsgraven langs Ravelinens seks
kantede ø til erstatning for de to
ravelinbroer og fortsatte de få m e
ter gennem fæstningens udenvær-
grund
ker til Vesterbros dobbeltallé, der
stammede fra 1780’erne og var en
del af landevejen til Roskilde og
Køge, der delte sig i Valby.
Denne nye færdselsåre var det,
de r fik betegnelsen Vesterbros
Passage, omend man nok allerede
havde benyttet den sideløbende
med a nd re folkelige betegnelser
for det gabende hul i volden. Der
synes dog ikke at være skriftlige
vidnesbyrd om anvendelsen af
navnet Vesterbros Passage før
denne tid, og den blev i øvrigt
længe sideløbende kaldt Vester
ports Passage, skønt det e fte rh ån
den var nogle år siden, byporten
var forsvundet.
Ved bebyggelsen af passagen og
dobbeltalléen få år efter fik beg re
bet en udvidet betydning. Man
regnede nu passagen for at gå ud
til Frihedsstøtten eller ind til den
brede færdselsåres indsnævring
ved Trommesalen og Helgolands-
gade. Hele den gamle dobbeltallé
blev de rmed indlemmet i Vester
bros Passage, men altså ikke offi
cielt. Begrebet benyttes endnu af
og til i skrift og tale, skønt myndig
hederne som nævnt har bestemt,
at der ikke er noget, de r hedde r
Vesterbros Passage.
Anlæggelsen af den b rede gade
havde betydet en ma rkan t udvi
delse a f det gamle »gab« ved af
gravning a f volden, og derved u d
videdes også Halmtorvet, som h id
til havde Ijælet sig mellem volden
og den gamle bykernes yderste
forpost a f ejendomme fra Vartov
til Vestergade. Det havde fået no
gen lunde den senere rådhu sp lad s ’
omfang, men var e n d n u i mange
år byens halmtorv og bevarede sit
gamle navn.
Nu gled trafikken lettere ind
mod den ind re by; men lad os
prøve at forestille os tu ren ind
gennem fæstningsterrænet, mens
det e nd nu var fuldt intakt. Så får vi
nemlig fra starten et udmæ rk e t
overblik over hele Vesterbros Pas
sage, selvom det er dens fortid, vi
befatter os med i første omgang.
Fra acciseboden til Halmtorvet
Som Vesterport var byens f o r
nemst udstyrede byport, var Ve
sterbrogade den store indfaldsvej
til Danmarks hovedstad. H e r kørte
postvognene med breve, pakker
og passagerer og fra 1840’r neog s å
de store, mod e rn e omnibusser
med firspand, som ikke me re end
lige kunne knibe sig ind gennem
byportens skumle hvælving.
Først og fremmest var h e r dog
en vældig trafik a f bøndervogne
9