12 / 111
en del fæstningstårne som J a rm e rs
tårn og Vandmø lle tå rne t på den
senere Vartovg rund ved Løn
gangsstræde. Vesterport, der lå ud
for Vestergade, var i to etager og
forsynet med kamtakkede gavle,
så den havde en vis lighed med et
gotisk kirketårn.
Ud en for po rten ses på kort fra
omkring 1600 en ravelin, en halv
m åneforme t ø i Stadsgraven, og på
denne ø e nd nu en m u re t po rt, der
af forsvarsmæssige g r un d e ikke
flugtede med den ind re port. I
1607 b eo rd red e Christian IV en
større omlægning og forstærkning
a f byens befæstning. På stræknin
gen fra Vesterport til kysten af
Kalveboderne blev bymu ren og
den vold, der havde støttet den in
defra, helt fjernet, og en ny vold
blev anlagt på ydersiden a f den
gamle grav. Derved blev Vester
po rt inde ved Vestergade overflø
dig og er formentlig straks blevet
fjernet.
Den ydre po rt i d en tidligere r a
velin avancerede nu til hovedpo rt,
og Lorenz Steenwinckel, der se
nere var med til opførelsen a f Bø r
sen, blev sat til at udstyre den med
en ny, fo rnem facade af gotlandsk
sandsten. Facaden fik skulpturel
udsmykning, og po rtbygningen
blev forsynet med et højt spii;.
Erik Pon toppidan, ho fp ræ d i
kant og topograf, har i sit store
værk
Den Kgl. Residens-Stad Kjøben-
havn,
hvis fortale er da teret 1760,
beskrevet denne ombygning:
»Baade Vester og Nø rre-Po rt
blev Ao. 1619 zirede med temm e
lig høye T a a rn e og Spire, i Steden
for at de før havde T a a rn e a f den
Facon, som vore Landsbye-Kirker,
nemlig med høye Gavle og Kam
me«.
Krigen og belejringen 1658-60
havde, selvom den svenske storm
blev slået tilbage, vist, at byens be
fæstning igen var forældet, og nye
fo rbed ringer og udvidelser blev
påbegynd t efter krigen. Vester
vold, på hvis sydligste afsnit ho
ved sto rmen var blevet sat ind i fe
b rua r 1659, blev nu ført helt ud til
det sted i fladvandet, hvor Lange
bro senere blev bygget, og derved
opstod bydelen Frederiksholm.
En ny b ro over voldgraven blev
anlagt ud for det sted, hvor nu
F rederiksberggade går, og straks
efter dens indvielse 16. november
1667 gik man i gang med at flytte
Vesterport sydpå til denne bro.
Det meste af dens pompøse u d
smykning blev bevaret trods den
besværlige flytning. Vi tyr igen til
Pon toppidan, de r skildrer fæst
ningens omlægning med sin tids
verbale kolorit:
»Til Høystbemeldte Konges
Bemøyelse for Stadens Gafn h e n
hø re r e nd nu dette, at han Ao.
1668 lod Vester-Port, som før laae
lige ud e n for Enden af Vester-
Gade, flytte lidt længere ned, saa
at den kom i Linie med St. Cle-
ments-Stræde, nu Fridrichs-
bergs-Gade. Derhos blev Volden
neden for con tinueret lige frem til
Kalleboe, i Steden for at den bøy-
ede sig ind mod Byen og endtes
ved en Mu u r mod Vandkonsten«.
Den ny fæstningsvold var forsy
net med bastioner, d e r gjorde det
muligt også at bestryge graven og
voldsiden med skydevåben. Syd
for Vesterport lå Gyldenløves Bas
tion og no rd for po rten Schacks
Bastion, opkaldt efter to a f de mest
frem træd en d e militære u n d e r fo r
svaret a f København i den nyligt
overståede krig mod Sverige, der
berøvede os de østlige landsdele.
Møllerne på volden
På Gyldenløves Bastion fik borger
Hans H o p p e allerede i 1669 tilla
delse til at op fø re en vejrmølle;
men man ved ikke, om han fik den
bygget, eller om den senere er
brændt. Man ved blot, at bo rger
Jiirgen Gosbruch i 1697 fik tilla
delse til at op føre en mølle samme
sted. Den blev skiftevis kaldt La
vendelstrædes Mølle og Lusemøl-
len eller Lucie Mølle. Dette navn
menes at stamme fra et hul, hvori
der blev kørt dagrenovation, Luses
12