Acciseboden ved det nuværende hjørne a f Trommesalen og Vesterbrogade.
Foto fr a 1879, da bygningen var omdannet til restaurant.
soner, postfolk, ligvognskuske,
skraldemænd og adskillige and re
kategorier af særligt privilegerede
skulle ikke betale nogen form for
afgift på dette sted.
Lige u d e n for po rten stod det
såkaldte postrytterhus, et lille skur,
hvori den rid e n d e post kunne
hvile sig, til po rten åbnede, hvis
han ankom til fæstningen i nattens
løb. Det stod netop på det sted tæt
ved po rtens gamle plads, hvor man
i 1925 rejste P.V.Jensen-Klints
nu lpunktsten, hvorfra kilome
trene u d ad landevejene til Ros
kilde og Køge måles.
Når bonden havde betalt sine
bropenge, rullede han over broen
og ind gennem byporten til Halm
torvet, hvor den militære vagtbyg
ning stod umiddelbart til venstre.
Her kunne bønd ern e klare den
med at hilse på skildvagterne i far
ten; men alle rejsende skulle melde
sig til vagtkommandøren. Når det
var postvognen, der var ankom
met, var det tilstrækkeligt, at postil
lonen gik ind til sergenten og afle
verede en nøjagtig liste over passa
gererne, hvorpå ikke blot navne og
adresser stod, men også oplysnin
ger om, hvor de var steget på vog
nen, og hvor de agtede sig hen.
De fleste af b ø nd e rn e skulle vi
de re ind til a nd re torve; men en
del af dem havde kun ærinde på
Halmtorvet, hvor de hand lede
med hø og halm til de mange kø
benhavnere, der holdt heste eller
kreatu rer. Endnu i 1880’erne var
de r så stor handel med disse varer
på det nu stærkt udvidede torv, at
pladsen var yderst kneben. Derfor
beregnede man plads til 200 vogn
læs på Halmtorvet på Vesterbro,
der afløste Rådhuspladsen 1.j a
nuar 1888.
Befæstningen gennem
århundrederne
Absalon var fremsynet, da h an lod
anlægge en fæstningslinie om
kring den beskedne by Havn, som
han yderligere gav beskyttelse ved
opførelsen af en stærk borg; men i
slutningen af m iddelalderen var
Absalonsvolden dog temmelig
forældet. I Christian I.s regerings
tid blev der foretaget betydelige
forbedringer; men først u n d e r
kong Hans fik byen en mere tids
svarende beskyttelse i form af en
svær bymur, der dog nok var
kommet en postgang for sent, ef
tersom artilleriet forlængst var ta
get i brug. Til m u ren hø rte n a tu r
ligvis også mu re d e byporte, lige
som de r e fterh ånd en blev tilføjet
11