179 / 219
A N M E L D E L S E R
Selv om byejendommene, som dr. Jørgensen fremhæver, kan forekomme
mindre betydende i forhold til de 12-13.000 tdr. htk., som Müller, i det
mindste nominelt, har rådet over i jordegods, så har de vist nok vist sig
mere fordelagtige end den godsejervirksomhed, som førte Müller i ruin, sik
kert ikke alene på grund af de dårlige konjunkturer, men også fordi Müller
vel har manglet indsigt i landbrugsvirksomhed og har haft for lille en egen
kapital i besiddelserne. Udlejningsejendomme, navnlig med mindre lejligheder,
har vist alle dage givet gode renter af den investerede kapital, og Müller veg
ikke tilbage for at traktere sine lejere hårdeligen, hvis lejen ikke blev be
talt prompte.
Som Henrik Müller som bygherre har haft en vis betydning for København,
således har også hans millionforretning bidraget til opblomstringen af den
unge enevældes hovedstad. Det var på sin vis en bitter skæbne, der ramte
ham, når forholdene udviklede sig så elendigt, at Christian V , da Müller
i en alder af 83 år døde i 1692, af sær kgl. nåde måtte bevilge 500 rdl. for at
han kunne komme anstændigt i jorden, samtidig med at Nikolaj kirkes vær
ger gav afkald på de 1000 sldl., han skyldte kirken ved sin død.
Johan Jørgensens bog rummer andet og mere end dette; den er et vægtigt
bidrag til 1600-tallets økonomisk-sociale historie, men placerer samtidig for
fatteren som den nulevende forsker, der er mest fortrolig med Københavns
historie i Christian IV ’s og Frederik I I I ’s tidsalder.
Albert Fabritius.
Poul Strømstad: Søerne. Sortedamssøen. Peblingesøen. Sankt Jørgens Sø. En
kulturhistorisk skildring. G. E. C. Gads Forlag. ig66. 230 s. ill. 74.80 kr.
Spørgsmålet om søernes fremtid er aktuelt i disse år. På den ene side truer
motorgaden med at nødvendiggøre beskæring af deres areal og en forrin
gelse af dette virkelige og, som nogle synes, helt uundværlige åndehul i byen
gennem en øget støvplage og en yderligere forøgelse af den i forvejen ulide
lige motorstøj. På den anden side synes den del af området, som hører
under Frederiksberg kommune, og som udgør den sidste sammenhængende
villarække, at have set sine bedste dage; kun en meget nænsom planlægning
vil kunne redde denne del af søbredden fra at komme til at ligne den øvrige
stenørken. Den hårde udnyttelse af grundene, som den foreliggende bog giver
så mange og grelle eksempler på, frister også moderne bygherrer, blot med
den ændring, at man nu ikke bygger baghuse, men i stedet går i højden.
Når man inde fra byen kommer spadserende ud ad Gammel Kongevej eller
12
177