![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0176.jpg)
A N M E L D E L S E R
århundrede har måttet vige pladsen for et moderne forretningshus. Johan
Jørgensen anfører det som karakteristisk for tidsalderen i almindelighed og
for Müller i særdeleshed, at han jævnede det statelige sengotiske stenhus, der
stod på grunden, med jorden og brugte de fine facadesten af basalt og sort
lava som fundament for sit eget hus. Det er jo nok tænkeligt, at Müller kunne
have båret sig således ad - kulturværdier må som regel vige for praktiske
behov og opfattes jo iøvrigt som sådanne først af en senere tid. Men i dette
tilfælde er der dog gjort den gode Müller uret. Gården var nemlig, som det
fremgår af Ramsings Københavns Ejendomme 1377-1728 V I II, 29, styrtet
sammen midt i 1630’erne. Det har altså været en ruin, han har købt, så han
har nok fået den billigt.
Samme år (1640) ejede han 8 huse —Nille Baltsers boder —i Dybensgade,
som han udstykkede, og 1641 købte han på Østergade nabohuset til sin egen
gård, som han dog 1647 gav hofapoteker Samuel Meyer købebrev p å; 1647
fik han i betaling for leverancer udlagt en større grund i den nuværende
Slotsholmsgade, hvor han opførte Boldhuset med lejlighed for boldmesteren,
værelser til logi for godtfolk og værtshus med toldfri udskænkning af vin og
fremmed øl i henhold til et privilegium af 29. juli 1648, som tillige sikrede
ham frihed for skat, tynge og indkvartering. Privilegiet beholdt han til 1656,
og Boldhuset overdrog han 1664 til kronen.
Corfitz Ulfeldt skødede i december 1647 en grund for enden af Børsen
til Müller, der her opførte de huse, som tilsammen kaldtes Nybørs, og som han
ejede endnu 1664, men kort efter har overdraget til sine børn. Endvidere
ses han 1649 at have ejet endnu en grund på Slotsholmen overfor Nybrogade,
hvor han 1653 havde sit saltsyderi.
I 1653 ejede Müller endvidere ejendommen på det sydlige hjørne af Øster
gade og Kongens Nytorv, som han havde endnu 16 6 1, men havde skilt sig af
med før 1664, og efter 25. november 1653 har han endvidere erhvervet
en anden gård på Østergade efter Marcus Radebant, hvis enke Marta Root
formentlig har været søster til Müllers svigermoder Drude Root.
I grundtaksten 1653 (utrykt) var hans store gård på Østergade ansat til
4000 rdl., saltsyderiet til 500, to våninger til 200, en gård på Købmagergade
til 650, nogle boder i Grønnegade til 500, ti våninger i Vognmagergade til
3000 rdl. og møllen ved Vesterport til 1000. Men dermed var Müllers grund
erhvervelser i hovedstaden ikke ophørt. 1655 købte han den ejendom i Silke
gade, der nu ejes af Bikuben, og som efter 1661 overgik til svigersønnen,
den senere amtmand Thomas Fincke. Det var således betydelige ejendomme,
han havde i staden - de blev 1661 tilsammen vurderet til 18 .12 5 rdl. eller
omtrent 1/3 0 af den samlede vurderingssum for de københavnske ejendom
me. Brøken siger mere end mange ord.
176