173 / 219
E R I N D R I N G E R
af den i øjeblikket regerende kokkepige, om vi fik lov til at over
være madlavningen. Var hun barnekær, havde vi kronede dage;
vi sad på køkkenbordet ved siden af vasken og så hende gøre fisk
istand eller endnu bedre skære høns op og tage indmaden ud.
Hun stak små lækkerbidskner til os som f.eks. de stegte hønse-
hjerter, som jeg gerne tiggede om, og af de dybe kagekasser, som
stod på rad på spisekammerets hylder, fik vi ofte lov til at for
syne os.
I køkkenets mørkeste hjørne stod det store komfur, der fyredes
op med brænde - og vistnok også kul. Det havde mange koge
huller og en mægtig ovn, som dog ingenlunde var for stor til den
talrige familie. Ved siden af komfuret havde vi et gasbord med
et par apparater, hvorpå der kogtes vand til te og kaffe, inden
komfuret senere på dagen trådte i funktion. Langs alle vægge
var der dybe køkkenskabe og på væggen mod spisekammeret tal
lerkenrækken med det daglige porcelænsstel (Bing & Grøndahl
med gul bånddekoration og forgyldte pærer på fadenes låg).
Midt på gulvet i dette store køkken havde de tre piger deres
spisebord, og fjerdepladsen indtoges ofte af Ejberg eller madam
Christensen, husets faste vaskerkone gennem mange år. Hun havde
desuden rengøringen af kontorlokalerne og hjalp ofte til med andre
job f.eks. sølvtøjspudsning, og ekstra-rengøring. Kokkepigen hav
de pligt til at holde køkken, køkkengang og spisestue; stuepigen
gjorde rent i opholdsstuerne, og Marie måtte påtage sig barne
værelset. Husets andre soveværelser var fordelte mellem disse sidste
to. Rengøringen har sikkert ikke til daglig været overanstren-
gende. Det besværligste har nok været alle disse servanter, der
skulle gøres i stand med deres vandkander at fylde og slumpe-
spande at tømme, for ikke at tale om de mange potter, der tømtes
i en pottespand, der blev båret ned i gården og slået ud i »Dasset«
dernede.
171