![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0174.jpg)
A N M E L D E L S E R
Johan Jørgensen: Rentemester Henrik Muller. En studie over enevældens
etablering i Danmark. (D isp.). Kbhvn. 1966. 280 s. 44.00 kr.
For læserne af Historiske Meddelelser om København er arkivar Johan Jø r
gensen ikke noget ukendt navn - til denne publikation har han bidraget med
centrale læseværdige artikler, således i 1961 om Ditmer og Johan Bøfke
og 1963 og 1964 med den store afhandling Patriciat og enevælde, begge vig
tige bidrag til belysning af borgerskabets økonomiske forhold omkring midten
af det 17. århundrede. Disse studier danner sammen med andetsteds publice
rede (Det københavnske patriciat og staten ved det 17. århundredes midte,
19 57 ; Bilantz 1660 i Festskrift til Astrid Friis, 1963 og samme år Denmark’s
Relations with Lübeck and Hamburg in the Seventeenth Century i The
Scandinavian Economic History Review) ikke alene forarbejder til bogen om
Henrik Müller, men udgør faktisk en del af dette værk, som forfatteren med
hæder forsvarede for den filosofiske doktorgrad i december 1966. Det er dob
belt påkrævet at henlede opmærksomheden herpå, fordi Johan Jørgensen
måske i lidt for høj grad er gået ud fra, at det var unødvendigt i bogen om
Henrik Müller at gentage, hvad han har skrevet tidligere. Det må derfor til
rådes de læsere, der ikke er særdeles velbevandrede i perioden, at sammen
holde den foreliggende bog med de før nævnte afhandlinger.
På trods af, at forfatteren i undertitlen: En studie over enevældens etable
ring i Danmark knytter sit værk til en af de vigtigste politisk-økonomiske be
givenheder i det 17. århundredes Danmarkshistorie, er det dog i overvejende
grad en monografi over rentemesteren, han har givet os. Dermed være ikke
sagt, at undertitlen er uberettiget, men blot dette at mere end et bidrag til
statsomvæltningens forhistorie og følger kan en biografi selv over en af hoved
personerne ikke blive, og man kan diskutere, om den — utvivlsomt rigtige -
these: at skellet 1660 næppe er så skarpt, som man har troet, er berettiget
på det i selve monografien fremlagte grundlag. Er iøvrigt ikke opfattelsen af
bestemte årstal, af bestemte politiske begivenheder som skarpt skelsættende,
et tilbagelagt trin i historieforskningen? V i ved jo dog, at der løber mange
tråde mellem for- og fremtid, hvor vi så end fikserer et skæringspunkt.
1 7 4