HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

A N M E L D E L S E R

Johan Jørgensen: Rentemester Henrik Muller. En studie over enevældens

etablering i Danmark. (D isp.). Kbhvn. 1966. 280 s. 44.00 kr.

For læserne af Historiske Meddelelser om København er arkivar Johan Jø r

gensen ikke noget ukendt navn - til denne publikation har han bidraget med

centrale læseværdige artikler, således i 1961 om Ditmer og Johan Bøfke

og 1963 og 1964 med den store afhandling Patriciat og enevælde, begge vig

tige bidrag til belysning af borgerskabets økonomiske forhold omkring midten

af det 17. århundrede. Disse studier danner sammen med andetsteds publice

rede (Det københavnske patriciat og staten ved det 17. århundredes midte,

19 57 ; Bilantz 1660 i Festskrift til Astrid Friis, 1963 og samme år Denmark’s

Relations with Lübeck and Hamburg in the Seventeenth Century i The

Scandinavian Economic History Review) ikke alene forarbejder til bogen om

Henrik Müller, men udgør faktisk en del af dette værk, som forfatteren med

hæder forsvarede for den filosofiske doktorgrad i december 1966. Det er dob

belt påkrævet at henlede opmærksomheden herpå, fordi Johan Jørgensen

måske i lidt for høj grad er gået ud fra, at det var unødvendigt i bogen om

Henrik Müller at gentage, hvad han har skrevet tidligere. Det må derfor til

rådes de læsere, der ikke er særdeles velbevandrede i perioden, at sammen

holde den foreliggende bog med de før nævnte afhandlinger.

På trods af, at forfatteren i undertitlen: En studie over enevældens etable

ring i Danmark knytter sit værk til en af de vigtigste politisk-økonomiske be

givenheder i det 17. århundredes Danmarkshistorie, er det dog i overvejende

grad en monografi over rentemesteren, han har givet os. Dermed være ikke

sagt, at undertitlen er uberettiget, men blot dette at mere end et bidrag til

statsomvæltningens forhistorie og følger kan en biografi selv over en af hoved

personerne ikke blive, og man kan diskutere, om den — utvivlsomt rigtige -

these: at skellet 1660 næppe er så skarpt, som man har troet, er berettiget

på det i selve monografien fremlagte grundlag. Er iøvrigt ikke opfattelsen af

bestemte årstal, af bestemte politiske begivenheder som skarpt skelsættende,

et tilbagelagt trin i historieforskningen? V i ved jo dog, at der løber mange

tråde mellem for- og fremtid, hvor vi så end fikserer et skæringspunkt.

1 7 4