171 / 707
156
Flemm ing Dahl
af, at han ligeledes bifaldt Provinsialstændernes Æn
dringsforslag om det folkevalgte Elements Overvægt
indenfor Magistraten. 27. December 1839 approberede
Kongen det omredigerede Udkast, og Nytaarsdag 1810
underskrev han Kommunalloven.
Tilbageblik.
En kort sammenfattende Oversigt vil antyde, af hvilke
Forbilleder, fremmede og hjemlige, Lovens Forfattere har
draget Lære, samt hvilke Myndigheder og Personligheder
der har sat deres Præg paa den.
Det tør da fastslaas, at Anordning af 1. Januar 1840
dels direkte paa enkelte Punkter staar i Gæld til den prøj
siske »Revidierte Stådteordnung« af 17. Marts 1831 og
Udkastet til en tilsvarende »Stådteordnung« for Slesvig
og Holsten (§§ 10, 27, 29), dels indirekte i større Alm in
delighed har kunnet drage Nytte af Indholdet af og Erfa
ringer fra de prøjsiske Mønsterlove af 1808 og 1831.
Men lige saa sikkert er det, at dansk Kommunallovgiv
ning med samme Selvstændighed som Stænderforordnin
gerne af 28. Maj 1831 og 15. Maj 1834 har omformet det
brugbare fra de udenlandske Forbilleder efter dansk
Aand og eget Behov.
Stænderanordningerne selv kom — maaske bortset fra
de personlige Betingelser for Valgret — ikke til at spille
nogen særlig Rolle i den her skildrede Sammenhæng.
Derimod maatte Købstadkommunalloven af 24. Oktober
1837 efter Sagens Natur indeholde en Række Paragraffer
om analoge Forhold, Bestemmelser, som det var ønske
ligt — eller endog nødvendigt — at optage, helt eller del
vis, i den københavnske Anordning.
At denne i adskillige Tilfælde (Magistratens Sammen
sætning; ikke
21
3
, men kun Halvdelen af Borgerrepræsen
tanterne Grundejere) var mere liberal end Købstadloven,