167 / 707
152
Flemming Dahl
dig. Ved at foreslaa den besluttende Magt lagt hos Bor
gerrepræsentationen, den udøvende hos Magistraten —
som Forholdet var i de fleste nyere Kommunalforfatnin-
ger — tilstræbte man netop at sikre disse Forsamlinger
i Fællig den frie Raadighed over Kommunens Anliggen
der, som de begge i Forening ikke havde i Øjeblikket.
F. Eks. var det Kancelliet og, i sidste Instans, Kongen, der
fastsatte Stadens Budget.1) At de 32 Mænd ikke havde
andraget paa en saadan Myndighedsfordeling, skyldtes
udelukkende taktiske Hensyn til det formentlig opnaae-
lige. Han kaldte de tilstedeværende københavnske Depu
terede til Vidne herpaa.2)
Af ulige større Interesse end disse
saa at sige »be
stilte« — Tillidsvota fra en Række »Officerer« af lavere
Rang,3) var de skarpsindige Betragtninger, hvormed den
fremstaaende Kommunalteoretiker og -praktiker Borg
mester J. A. Stenfeldt4) indledede Sagens endelige Be
handling.
Idet han tiltraadte en tidligere Ytring af Referenten,
Algreen-Ussing, at de Principper, der nu blev lagt til
Grund for Københavns Kommunalforfatning, før eller
siden vilde faa Indflydelse saavel paa Købstædernes som
paa Landdistrikternes Kommunevæsen,5) ankede han
over, at Stænderkomiteen havde bygget Organisationen af
Kommunalforfatningen paa de Grundsætninger, der fø l
ges ved konstitutionelle Staters Regeringsformer. Man
havde nemlig villet fastsætte en skarp Grænse mellem den
lovgivende og den udøvende Magt, men samtidig, ved at til-
!) Sp. 2702 f.
2) Sp. 2709— 10.
3) Nemlig Major, Grosserer H. F. Prætorius, Kaptajn, Bogholder
H. H. Herforth, »Mechanicus«, Klokkestøber H. Gamst og Kaptajn,
Brygger A. H. Bjerre; Sp. 2711— 12; sml. ovf. S. 59.
4) Se om ham ovf. S. 26 og 59—60.
5) Algreen-Ussing, Sp. 2652; Stenfeldt, Sp. 2704.