162 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 4 7
det i alle Anliggender, Stadens Eiendomme og Indretnin
ger, Indtægter og Udgifter vedkommende, er
Borgerrepræ
sentanterne, som tage Beslutning,
hvorefter det er
Magi
straten, som bringer disse Beslutninger i Udførelse
«A)
Hvor epokegørende det Løsen var, som her blev givet
det nye Byraad at kæmpe under, ses vel klarest deraf, at
der skulde gaa næsten fulde hundrede Aar, før denne
Tanke blev til Virkelighed i Kommunalforfatningen af
18. Marts 1938! —
Dog skulde paa den anden Side Magistraten, ifølge
Komiteens Forslag, udstyres med dels Initiativ, dels
suspensivt Veto. Den skulde nem lig være berettiget til at
nægte at udføre en Beslutning, som den ansaae for enten
stridende imod et bestemt Lovbud eller skadelig for det
Heles Vel. Dersom Enighed da ikke kunde opnaas, skulde
Sagen indstilles til Kancelliets eller, eventuelt, Kongens
Afgørelse; men hvis begge Byautoriteter var enige i en
Beslutning, skulde denne ikke behøve højere Sanktion,
medmindre det drejede sig om det aarlige Budget eller de,
i Udkastets Slutning forudsete, ekstraordinære Foran
staltninger.2)
Idet Stænderudvalget dernæst gjorde opmærksom paa,
at en Række af Hovedstadens vigtigste økonom iske An
liggender for Tiden var ganske unddraget Borgerrepræ
sentationens Magtomraade, foreslog man, at der, men
dog først, efter at den nye Kommunallov var traadt i
Kraft, blev nedsat særegne Kommissioner eller Direktio
ner for de paagældende Forvaltningsgrene. I disse Myn
digheder skulde et Antal Borgerrepræsentanter have
Sæde og Stemme. Overensstemmende med de 32 Mænds
tidligere Vota angaaende dette Spørgsmaal fremhævede
Komiteen Brolægnings-, Vej- og Lygtevæsenet, T ilsynet
med Stadens Bygninger og faste Ejendomme, Adm ini
1) Sp. 2689, Forsam lingens Betænkning til Kongen, Sp. 2747— 48.
2) Sp. 2689—90; 2748—49.