159 / 707
1 4 4
Flemming Dahl
Lokaladministrationens Begæring om, i Tilfælde af en
Sags Afgørelse i dens Disfavør, at faa meddelt Kancelliets
Betænkning.1) Dog kunde Ørsted tænke sig at gaa ind
herpaa.
I det hele og store fastholdt man saaledes det Ørsted’ske
Konceptforslag, som følgelig nogenlunde uændret gik
over i Kancelliets Forestilling af Oktober 1838.
Denne fraraadede t. Eks. at tilstaa de 32 Mænd Ind
seende med Administrationen og at give Bystyret Kend
skab til Regeringserklæringer. Det sidste dog mod Ørsteds
Særvotum, idet han ansaae det for klogt at imødekomme
de 32 Mænd paa dette Punkt, for at man saa meget desto
stærkere kunde modsætte sig andre, mere urimelige, Krav
fra deres Side.
Endvidere kunde Kancelliet ikke gaa med til en ændret
Affattelse af Gratifikationsbestemmelsen, medens man
akcepterede de 32 Mænds Forslag om Regnskabernes
Offentliggørelse og tiltraadte Magistratens Ønske om
Kommunalbestyrelsens øgede Indflydelse paa visse
Embedsbesættelser. Man anbefalede Kongen at give et
almindeligt Tilsagn herom, hvorved — og her stak unægte
lig Taktikken Hestehoven frem! — »Forslag og Demon
strationer« i Provinsialstænderne vilde undgaas.
En Indrømmelse betegnede det endelig, at Kancelliets
Pluralitet indstillede, at Revisorerne, hvis Tal blev forhøjet
til 4, skulde vælges af Borgerrepræsentationen. Dette
kunde Minoriteten ikke gaa med til, hvorimod de, under
Forudsætning af Indførelsen af middelbare Valg, kunde
udpeges af Valgmandsforsam lingen.2)
Kort efter faldt den kongelige Resolution (7. November
x) Michael Hansen (1762— 1844) havde overhovedet intet at frem
føre ved hele dette Afsnit; han »voterede«, for at tale Holbergsk,
»som en Børstenbinder« og var stadig enig med de forhen voterende.
- - D. K.s Voteringer 18/s
—13/9
1838, »Bilag«.
2) II Dept.s Res.-Prot. 1838, Nr. 112.