HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

1 4 6

Flemming Dahl

tolkning af Privilegierne af 1661, Reskriptet af 1773 og

Resolutionen af 1802, der kun angik »saadanne Contrac

ter, hvorved Staden erhverver Noget imod et vist Veder

lag«, men ikke Gaver. Og endnu engang svang Rege

ringens Repræsentant Snærten over Lokalstyrets Ryg,

idet han ubarmhjærtigt gentog Danske Kancellis skaan-

selsløse Ord fra 1824, at Københavns Privilegier var givet

til Bedste for Stadens Indbyggere og ikke havde »Magi

stratens og Borgerrepræsentationens Myndighed til For-

maal«.1) »De vilde saaledes«, sluttede Ørsted, »i alt Fald

ikke være hinderlige i at sætte Bestyrelsen af Stadens Mid

ler under saadan Control, som findes fornøden til Ind-

vaanernes Betryggelse«.2)

Provinsialstænderne lod sig imidlertid ikke kyse i et

Musehul ved Ørsteds haarde Dom over Københavns By

styre. Tværtimod gik de til Sagen uden nogen Art af

Hæmninger og med vaagen Kritik. Denne kom straks til

Orde i Udvalgets Betænkning over dette A fsnit.3)

Her havde Komiteen især savnet en nøjagtig Fastsæt

telse af Grænserne for Borgerrepræsentationens og Magi

stratens Virkefelter og en Bestemmelse af Repræsentan

ternes selvstændige Myndighed i rent kommunale Anlig

gender, samt af deres Forhold og Stilling saavel til Magi

straten som til »de overordnede Collegier«.

Imidlertid hyldede Udvalget den Overbevisning, at

Borgerskabet ikke vilde nære synderlig Interesse for en

Kommunalforfatning, der ikke -—- som f. Eks. de prøj

siske Stådteordnungen af 1808 og 1831 — forlenede Re

præsentationen med en tilstrækkelig selvstændig Myndig

hed over Byens Økonomi. Det burde følgelig i den nye

Kommunalanordning som en fast Grundregel udtales, »at

!) Kgl. Resolution 14/i 1824; sml. Rubin I, S. 584—85.

2) St. T. 1838 I, Sp. 852.

3) St. T. 1838 II, Sp. 2689—92; gentaget i Forsam lingens Betænk

ning, sst., Sp. 2745—66.