HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

1 4 8

Flemming Dahl

strationen af Bidstrup Gods m. m. som det Rhodos, hvor

der skulde springes.1)

I øvrigt burde Borgerrepræsentationen for de allerede

eksisterende Kommissioners og Direktioners Vedkom

mende ikke have blot Indstillings-, men selve Udnævnel

sesretten, hvad dens egne Delegerede angik. Fremdeles

skulde disse kunne fordre et hvilket som helst herhen-

hørende Spørgsmaal forelagt det samlede Borgerraad, og

dettes Beslutning maatte da være bindende for de nævnte

Bestyrelsesgrene, for saa vidt disse ikke i den paagæl

dende Sag udvirkede et foreløbigt Magistratsveto.2)

Endvidere maatte Stænderudvalget anse det for strængt

paakrævet, at der, saa detailleret Københavns Kommunal -

administration var, blev udarbejdet et særligt

Regulativ

for den indre Bestyrelse af Stadens økonom iske Anlig

gender m. v. Denne Vedtægt burde affattes af den først

sammentrædende Borgerrepræsentation 1840 og derefter

forelægges Magistraten.

Saafremt de to Bykollegier enedes om Indholdet af Re

gulativet, skulde dette have Gyldighed, men dog ikke

træde i Kraft, førend Kongens Godkendelse forelaa. I

Tilfælde af Divergens herom mellem Magistrat og Bor

gerrepræsentation maatte sidstnævnte have Ret til at

kræve Vedtægten prøvet af Østifternes næstforestaaende

Stænderforsamling, inden der blev truffet endelig Beslut

ning i Sagen.3)

I Overensstemmelse med dette Grundsyn paa Regerings

udkastets Bestemmelser fordrede Komiteen først og frem 

mest, at Fastlæggelsen af det aarlige Budget skulde til

komme Borgerraadet. Dog kun for de rent kommunale

Udgifters Vedkommende, medens de fornødne Beløb til

Fattigforsorg, Politi og Skolevæsen maatte fastsættes efter

1) Sp. 2690.

2) Sp. 2691.

3) Sp. 2691—92.