168 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 5 3
stede denne et Veto, givet sidstnævnte Myndighed Del
agtighed i den første. Men herved burde man dog ikke
overse, at en Kommune ikke var et selvstændigt Hele, men
en underordnet Del af en Stat og skulde administreres
overensstemmende med sammes Øjemed; derfor kunde
man ikke uden videre overføre Principper for en Stats
Styrelse paa en Kommunes.1)
At Ørsted var enig med Stenfeldt,2) siger sig selv; men
Stænderforsamlingen fandt med Højesteretsadvokat P. G.
Salicath, at Udvalgsindstillingen var »en moden Frugt af
en moden Overveielse«,3) og godkendte Hovedindstillin
gen til § 34 med 55 Stemmer mod 5,4) Tillægget om Over
præsidentens Vetoret med 57 Stemmer mod 35) og §§ 41
—46 omtrent eenstemm igt.6) Ogsaa Komiteens Slutnings
indstilling om en fremtidig Revision af den kommende
Anordning blev eenstemmigt vedtaget med 60 Stemmer.7)
I Februar 1839 gik saa Danske Kancelli i Gang med sin
afsluttende Drøftelse af Kommunalsagen. Først voterede,
som naturligt var, den kongelige Kommissarius.
Efter hans Opfattelse betegnede Stændernes Behand
ling af Udkastets sidste Afsnit en fortsat Række Fejlgreb.
Saaledes maatte Ørsted finde Forslaget om at indskrænke
Magistratens Myndighed til, stort set, en »sanktionerende
eller inhiberende Stemme« aldeles utilraadeligt. Ikke h el
ler burde Embedsbesættelserne henlægges til Borgerrepræ
sentationen alene.
Alt i alt vilde kun lidet af Stændernes Betænkning
kunne benyttes. Dog kunde der indrømmes Repræsenta
4) Sp. 2706.
2) Sp. 2708.
3) Sp. 2706.
4) Sp. 2714.
5) Sp. 2715.
6) Sp. 2715— 16.
7) Sp. 2716.