170 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 5 5
tive Kommissioner eller Direktioner og den ændrede Gra-
tifikationsparagraf. En sidste Imødekommenhed betød
Flertallets Akcept af, at de 4 Revisorer skulde vælges af
Borgerrepræsentationen, hvorimod den samme Majoritet
— Stemanns »Parti« — modsatte sig den af Stænderfor
samlingen vedtagne Slutningsindstilling.
Det Ørsted ske Mindretal fandt derimod denne lidet
betænkelig, ja maatte for sit Vedkommende endog til-
raade den, ifald Stændernes Forslag om direkte Valg
vandt allerhøjeste B ifald .1)
Som bekendt blev netop dette Tilfældet; men i det a f
gørende Statsraadsmøde 21. December 1839 formaaede
Stemann alligevel at hindre Revisionsbestemmelsens Op
tagelse i Anordningen.
For øvrigt godkendte Christian VIII — med Tilslutning
af Geheimestatsraadets Flertal: Stemann, Greverne Otto
og A. W. Moltke samt Grev Rantzau-Breitenburg,2) imod
Møstings og Krabbe-Garisius’ Stemmer — , at Borgerre
præsentationen uden kongelig Sanktion selv valgte sine
Delegerede i de særlige Kommissioner og Direktioner.3)
Ligeledes erklærede Kongen sig for at erstatte den odiøse
Gratifikationsbestemmelse i Anordningens Slutningspara
graf med en for Bystyret forjættende Udsigt til en frem
tidig større selvstændig Myndighed over Stadens økono
miske Forhold.4)
At Majestæten samtidig lod optage saavel Opløsnings-
som Vetoretten i Anordningen,5) var simpelthen en Følge
*) D. K.s Forestilling 31/o 1839, II Dept.s Res.-Prot. 1839, Nr. 120 a.
2) Af stor politisk-historisk Interesse er »Statsminister Conrad
Greve Rantzau-Breitenburgs Erindringer fra Kong Frederik den
Sjettes Tid« (udg. af Louis Bobé, 1900), der dog kun gaar til 1836.
3) Christian VIII’s »Optegnelser 2/i
2
1839
—15/7
1840«, cit. hos
Hans Jensen, II, S. 220. Anordning V i 1840, § 36, S. 17.
4) Sst., § 41, S. 22.
5) Anordning x/l 1840, §§ 27 og 29, S. 14 og 15.