172 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 5 7
skyldes ikke blot, at sidstnævnte som den ældste kunde
afgive et Eksempel i Fortrin og Fejl, men ogsaa, at en ny
Konge personlig øvede en Indsats ved Færdigbehandlingen
af Københavns Forfatning.
Hvad Frederik VI angaar, tør det hævdes, at han ikke
paa noget Omraade har sat sit varige Stempel paa Anord
ningen, hvorimod Christian VIII, der, som man har sagt,
satte selve Enevælden under Debat,1) i ikke ringe Grad
gjorde de offentligt fremførte liberale Krav til sine.
For øvrigt var Udkastet til begge Love udarbejdet af
begge Kongers Tillidsmand, »Kongens og Folkets Mand«,
A. S. Ørsted, hvem — samtlige senere Ændringer til
Trods — dog alle Dage en stor Del af Æren for disse
maadeholdent-frisindede, »teknisk« veludformede Kom-
lnunalforfatninger vil tilkomme.
Indenfor Danske Kancelli har desuden Præsidenten,
P. C. Stemann, talt mangt et tungtvejende Ord, og de
Deputerede H. G. Bentzen og Michael Lange har fremsat
Indlæg af Værdi.
Af Kancelliets grundlæggende Arbejde af varig Betyd
ning skal kun fremhæves Indførelsen af direkte Valg, af
en Borgerrepræsentation paa 36 Medlemmer med aarlig
Fornyelse af
Ve,
samt, i store Træk, Ordningen af Kom
petencefordelingen imellem Centralstyrelsen og de to
Stadskollegier og mellem disse indbyrdes.
Man kunde under sin Udarbejdelse af Loven støtte sig
til P. G. Bangs Andragende af 9. Oktober 1835, til for
tjenstfulde Forslag fra Overpræsident A. C. Kierulff, ud
førlige og paa talrige Punkter velgennemtænkte og betyd
ningsfulde Erklæringer fra de 32 Mænd og Magistraten
(14. Marts og 25. Juli 1838) samt endelig Boskilde Stæn
V » . . . . men hvilken Afstand mellem denne Konge, der saa at
sige satte sin absolule Kongemagt under Debat blandt en Flok unge
Kandidater, og Frederik VFs selvsikre »Vi alene vide!«« (N. Neer-
gaard: »Under Junigrundloven« I (1892), S. 11).