158 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 4 3
underbygget ved kongeligt Reskript af 13. December 1773
og kongelig Resolution af 12. Februar 1802.1)
Under Danske Kancellis fornyede Forhandlinger om
Sagen indtog et af dets mest konservative Medlemmer,
Deputeret H. G. Bentzen, noget overraskende det mest
»frisindede« Standpunkt, idet han fandt de 32 Mænds
Krav paa større umiddelbar Deltagelse i de forskellige
Administrationsgrene »rimelige«.
Derimod holdt Kollegiets mest liberale Deputerede,
Michael Lange, det hverken for »principmæssigt« eller
»formaalstjenligt« at lade nogen af de 32 Mænd deltage i
disse Forretninger, saa længe der ikke var organiseret
særlige Kommissioner til Bestyrelsen af dem. Til denne
Tankegang sluttede Kollegiets øvrige Medlemmer sig, og
kun den fandt Udtryk i Forestillingen til Kongen.
I fuld Enighed tilstod de Deputerede derimod Borger
repræsentationen Mandater i den borgerlige Indrullerings
komm ission og Ilavneadministrationen.
Overfor Spørgsmaalet om Bystyrets Ret til selv at ud
nævne »underordnede« Embedsmænd som Kæmneren
m. fl. stillede Lange og Ørsted sig afgjort imødekom
mende. Dog maatte Lange være enig med Bentzen i, at
dette Forhold burde ordnes senere udenfor Anordningens
Rammer paa særligt Andragende herom fra Kommunal
bestyrelsen. Paa dette mindre væsentlige Felt var Ørsted,
delvis af taktiske Hensyn, stemt for vidtgaaende Indrøm
melser til Stad og Stænder, medens Stemann ønskede Af
gørelsen udskudt til senere.
Med Hensyn til den foreslaaede § 31 om Budgettets
Udarbejdelse kunde ingen af de Deputerede gaa med til
at fravige Udkastets Bestemmelser. Med Bentzen som
Ordfører afviste Kollegiets Bureaukrater, som venteligt,
*) Jfr. foruden Mag.s Betænkning
25/7
1838 ogsaa D. K.s Fore
stilling 20/8 in29, »Bilag«, eller Fremstillingen nedf. S. 145— 46.