![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0025.jpg)
10
Flemm ing Dahl
sunket i Grus. Krigen med England (1807— 14) havde
ikke alene hidført Statsbankerotten (1813) og Tabet af
Norge (1814), men tillige foraarsaget en ødelæggende
Krise i dansk Landbrug, Handel og Industri.
Nu ved Overgangen mellem 1820rne og 1830rne synes
Følgerne heraf dog, stort set, forvundne. Kornudførselen
er atter i Gang, Produktionen i Vækst, Kapitelstakster og
Ejendomspriser stærkt stigende; ogsaa Omfang og Værdi
a f den dyriske Produktion er øget.
For en ikke ringe Del betinget af denne Fremgang, sker
et Opsving i dansk Handel, selv om denne i høj Grad er
afhængig af Hamborgs Overmagt. Samtidig tager Indu
strien Dampkraften i Brug; 1838 stiftes Industriforenin
gen. Derimod raader Dødvande indenfor Haandværket,
der snæres af Lavstvangens Baand.
Med Oprettelsen af Nationalbanken (1818) var Grund
stenen lagt til Pengevæsenets Genrejsning. 1838 naaer
Sedlerne Pari, 1845 bliver de indløselige med Sølv.
De økonomisk bedrede Tider genspejles i Statistikkens
Tabeller. Fra 1801 til 1834 vokser Kongerigets Folketal
fra 929.000 til 1.231.000, Københavns Indbyggerantal fra
102.000 til 121.000. Procentvis betegner dette dog en T il
bagegang; thi medens Forholdet mellem Landdistrikter og
Byer er det samme ved begge Folketællinger, nemlig hen
holdsvis 78,9 og 21,1 pCt., er Købstædernes Procenttal
vokset fra 10,1 til 11,2, medens Hovedstadens er faldet fra
11.0 til 9,9 pCt.1)
Dette beror ikke paa noget Tilfælde. Berøvet sin Stor
handel, hæmmet af Sundtoldens alt for høje Satser, tyn
get af anden Told, Akcise, Konsumtion og Skatter, først
og fremmest trykket af Hamborgs overlegne Kapitalkraft,
r) Statistisk Tabelværk, 5. Rk., Litr. A., Nr. 5, »Befolkningsfor
h o ld e n e
i Danmark i det 19. Aarhundrede« (1905), S. 15. Hos Hans
Jensen (I, S. 3) er disse Tal forvekslede, hvorfor Resultatet ikke
stemm er.