![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0029.jpg)
1 4
Flemming Dahl
I den kollegiale Organisation af Statsstyret, som lige
ledes har været Genstand for Angreb, der, bundende i
manglende Forstaaelse, skyder langt over Maalet,1) fandt
Systemet sit mest karakteristiske Udtryk, paa eengang
sin nødvendige Konsekvens og sin afgørende Begræns
ning. Sin yderste Konsekvens, idet selv den rigest ud
rustede Hersker af Guds Naade, endsige en mere jævnt
begavet Konge af den Oldenborgske Stamme, ikke vilde
kunne røgte sit Regentkald uden Hjælp af en veluddannet
og virkelysten Embedsstand. Et saadant Bureaukrati
havde dansk Enevælde frembragt allerede inden Aar
1807,2) ligesom den havde skabt en klar og ensartet Lov
givning. Sin endelige Begrænsning, idet ikke blot Kancel
liers og Kollegiers Præsidenter, men desuden deres Depu
terede, i visse Tilfælde maaske ogsaa de Kommitterede,
fik Lod og Del i de Afgørelser, som skulde træffes.3)
Den absolutte Monark besad baade lovgivende og ud
øvende Magt,4) men en Myndighed, der i den Grad maatte
støtte sig til Ministrenes Initiativ og Medarbejde og under-
bygges af Kollegiernes Sagkundskab og Samvittigheds
fuldhed, at man med utvivlsom Ret har ment at kunne
drage en Slags Parallel mellem Datidens oplyste Ene
vælde og det konstitutionelle Styresæt.5) Under Rege
ringen, det Geheime Statsraad, svarede da Kollegierne,
gennem hvilke baade Lovgivning og Administration skete,
paa en viss Maade til en sektionsdelt kongevalgt Rigsdag.
Og det tør formentlig betragtes nærmest som en Und-*•) Se f. Eks. Rubin II, S. 19 ff.
2) Sml. her Munch II, S. 67.
3) Idet Kollegiets Præsident nærmest er primus inter pares, kan de
Deputerede opfattes som medbestemmende Departementschefer, de
Kommitterede som Kontorchefer.
4) At han formelt ogsaa indehavde den tredje — Monlesquieu’ske —
Statsmyndighed, den dømmende, er i denne Sammenhæng uden Be
tydning.
5) »18.30—48«, S. 8; Hans Jensen, I, S. 10, 16.