35 / 707
20
Flemming Dahl
»Kapitalen« — men altsaa ikke Gaardfæsterne! — ude
lukkedes.
At denne Forfordeling af Ikke-Grundejerne vakte Røre,
ikke mindst i københavnske Universitets- og Embeds
kredse, siger sig selv. Med Rette paapegede ogsaa Borg
mester Fr. Chr. Schåffer1) blandt de »oplyste Mænd« i
Juli 1832, at denne Bestemmelse, der for Resten efter
hans Skøn var i Strid med Privilegierne af 24. Juni 1661,
navnlig i Hovedstaden vilde virke bunduretfærdigt, idet
»Lejetagerne«s Antal dér var 4 å 5 Gange saa stort som
Grundejernes, medens i Provinsbyerne den sidste Kate
gori var den afgjort fremherskende.2)
De personlige Egenskaber, der krævedes for Valgret,
blev i øvrigt allerede da fastsat til de senere saa velkendte
Krav: 1) uplettet Rygte — man maatte
ikke
ved Dom
være »funden skyldig i nogen i den offentlige Mening
vanærende Handling« — , 2) 25 Aars Alder3) samt 3)
Fuldmyndighed og Raadighed over eget Bo (Forordning
15. Maj 1834, § 2).
Umiddelbart efter, at de endelige Stænderforordninger
var udkommet, blev Spørgsmaalet om Reformer i Kom
munalforfatningen sat paa Dagsordenen. Ogsaa her fulgte
Danmark en almeneuropæisk Strømning.
Saaledes gennemførtes i Frankrig ved Love af 1831,
1834 (for Paris’ Vedkommende) og 1837 en Nyordning af
Kommunestyret, hvorved dette blev bragt i Overensstem
melse med Grundprincipperne i Statsforfatningen af 1830.
!) Friederich Christian Schåffer (1773— 1843), var 1818—43 Borg
mester i København; fra 1819 havde han særlig Administrationen af
Overformynderiet og Brolægningsvæsenet under sig. I et kommende
Bind af D. B. L. vil han blive biograferet af Forfatteren. Sml. i øvrigt
nedf. S. 41, 50—53, 82 og 142.
2) Hans Jensen, I, S. 223—24; Rubin II, S. 480, spec. N. 1.
3) Altsaa mere frisindet end Junigrundlovens § 35, der fastsætter
Valgretsalderen til 30 Aar.